Artikel top billede

Afsløring: Styrelse indgik seks ulovlige it-aftaler

En dansk styrelse har indgået it-aftaler uden udbud - stik imod reglerne.

Rigsrevisionens kontrol har afsløret, at det sejler hos NaturErhvervsstyrelsen, når der indgåes it-aftaler.

Nu kan Computerworld oplyse, at hele seks it-aftaler er indgået stik imod reglerne om udbud.

Revisionen påpegede i sin nylige rapport, at tre aftaler i 2012 var indgået uden udbud, selv om beløbene var mellem 0,9 og 1,3 millioner kroner.

Styrelsen har siden varslet en undersøgelse af andre kontrakter.

Resultatet er opsigtsvækkende.

"Siden har vi foretaget en intern analyse af gamle kontrakter i de tre tidligere direktorater. Set over en 10-årig periode er der seks tilfælde, hvor opgaver skulle have været sendt i udbud."

"I en række tilfælde har opgaverne været konkurrenceudsat oprindeligt, men blev fejlagtigt ikke sendt i udbud, da kontrakterne blev forlænget," forklarer pressemedarbejder Jens Fuglsang Edelholt fra NaturErhvervsstyrelsen i en mail til Computerworld.

It-opgaverne

"De seks opgaver, det drejer sig om, er: Det Centrale Bigårdsregister - Frøcertificeringssystemet - Fisketegnssystemet - Sattelitkommunikation - PDGIS-systemet samt SAS-licenser," skriver han videre.

Lige nu arbejder NaturErhvervsstyrelsen på højtryk for at rette op på fejlene.

"Vi er i gang med at rette op på de forhold og har allerede sendt tre af de seks gamle opgaver i fornyet udbud."

"De resterende tre er på vej til at blive sendt i udbud," skriver han i mailen.

Men det stopper ikke der. Faktisk ansætter man ekstra personale for at få overholdt reglerne på området.

Ekstra personale hyres ind

"Derudover har vi strammet op på vores interne procedurer, og vi er i gang med at ansætte ekstra personale for at sørge for, at udbudspraksis bliver overholdt fremadrettet," skriver han. 

Omkring de tre aftaler fra 2012, der blev omtalt i Rigsrevisionens nylige rapport, hedder det:

"I forbindelse med fusionen af dele af Plantedirektoratet, Fiskeridirektoratet og FødevareErhverv i 2010 til NaturErhvervstyrelsen indgik den nye styrelse en række kontrakter med PA Consulting Group om nogle særlige opgaver i forbindelse med fusionen."

"Kontrakterne var under udbudsgrænsen, men det har siden vist sig, at tre af opgaverne viste sig at være større end forventet, og det medførte, at den endelige udgift endte højere end udbudsgrænsen," forklarer han om de kontrakter.

Computerworld arbejder på at få oplyst, hvor stor værdi de seks ulovligt indgåede it-kontrakter har, og hvilke leverandører der fik dem uden om udbud.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere