Fiberkrig: TDC sender klart signal med købet af ComX

ComputerViews: TDC's opkøb af ComX sender et klart signal til andre spillere på fibermarkedet.

Artikel top billede

ComputerViews: Signalet i TDC's opkøb af fiberselskabet ComX - der leverer ip-telefoni, bredbånd og tv til København og Nordsjælland - er klart: TDC vil eje fibermarkedet i dette lukrative område, hvor ComX møjsommeligt efterhånden har opbygget en solid forretning efter mange års problemer.

TDC har tidligere været på opkøbs-rov i det omkostningstunge fibermarked, hvor selskabet for alvor har viftet konkurrenter om næsen med de store pengesedler.

Det skete blandt andet i 2009, da selskabet for mindst 325 millioner kroner købte Dongs fibernet i det storkøbenhavnske og nordsjællandske område.

Det kan du læse mere om her: TDC køber DONG fibernet for trecifret millionbeløb.

Med købet af ComX - der leverer løsninger til 34.000 husstande i området - fejer TDC endnu en konkurrent af banen.

Ejerne af ComX, der har haft flere massive nedture i sin levetid, er utvivlsomt godt tilfredse med at aflevere selskabet til TDC, der betaler en god pris - hvor meget ved vi ikke endnu.

Formelt er der store synergieffekter, og TDC oplyser, at ComX kan 'supplere' TDC-ejede YouSee og Dansk Kabel TV på markedet for 'organiserede kunder' - altså bolig- og antenne-foreninger.

Konkurrencen udvandes

Men: Som altid, når én stor stærk spiller fejer ind over markedet, vil det få konsekvenser for forbrugerne.

Lægger et stort, dominerende firma sig ned over et marked, risikerer man, at den fremdrift, som konkurrerende firmaer presser hinanden til, forsvinder.

Et marked domineret af en enkelt spiller kan føre til, at priser stiger eller fastholdes. Og at produkterne i markedet ikke udvikles lige så hurtigt, som pres fra rivalerne ellers ville kunne animere selskaberne til.

Dette er almen viden, og mange instanser er sat i værk for at modarbejde monopoler.

ComX er imidlertid med en omsætning på godt 90 millioner kroner så lille en spiller, at det pågældende opkøb går under radaren, og derfor bliver der næppe ballade om opkøbet - heller ikke selv om der forsvinder en vigtig udfordrer - ikke mindst prismæssigt - til TDC's fiberforretning.

Det attraktive marked

Vil eje markedet

For TDC er markedet vigtigt og synergieffekterne massive. Danskerne vil have hurtige internetforbindelser, og det ved TDC.

Antallet af danskere med bredbåndsforbindelser med høj hastighed er ifølge den seneste bredbåndsstatistik således steget med godt 200.000 abonnenter i det seneste år.

Mere end 21 procent af de danskere, der har bredbåndsabonnementer, har i dag løsninger med mindst 30 Mbit/s download.

For halvandet år siden var det blot 12 procent.

Solid vækst

Der er med andre ord solid vækst på markedet for lynhurtige bredbåndsforbindelser, og det er en vækst, som TDC ikke blot vil have del i, men som selskabet vil eje.

Markedsmæssigt sender TDC også klare signaler: Det gør ikke noget, at et opkøbsemne ikke er en tordnende solid forretning, så længe det har mange kunder og udgør en form for mulig trussel mod TDC.

TDC har tidligere med stor succes og med samme model fejet igennem store dele af markedet for discount-løsninger til mobilmarkedet, hvor TDC gennem årene blandt andre har opkøbt små, men truende, firmaer som eksempelvis Telmore og M1.

Sikkert er det, at ComX har været presset af ikke mindst meget store investeringer i infrastruktur med meget lang afskrivning - og dermed effekt på resultatet i mange år.

Det snupper TDC nu med et vift med de store pengesedler.

Vanen tro bedyrer TDC, at ComX-kunderne ikke kommer til at mærke nogen forskel på trods af opkøbet. 

Det åbne spørgsmål er, hvor lang tid det løfte kommer til at gælde.

Hvilken effekt tror du, at ComX-købet kommer til at have for ComX-kunderne?

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen