Artikel top billede

Open hardware står (måske) overfor sit gennembrud

Åben software har du selvfølgelig hørt om, men har du hørt om åben hardware? Eller skal du læse med her.

Mens åben software er en helt naturlig del af enhver net-brugers liv, så hører man knap så meget om åben hardware.

Det handler i sagens natur om, at det er enklere at arbejde med kode, der nemt kan distribueres, mens et bundkort ikke lige kan sendes over landegrænserne.

På mange områder minder de to dog om hinanden.

Med åben hardware skal tegningerne være tilgængelige, og så er det tilladt at ændre på tingene og udvikle nye enheder fra de eksisterende.

Definitionerne for åben hardware er nedskrevet på open source hardware associations (OSHWA) webside og omfatter 12 punkter.

Nogle af ulemperne ved åben hardware er, at det ikke er så let at ændre, slette eller opgradere.

Men et selskab kaldet Make Play Live trodser dog de hårde odds og lancerede for nylig et produkt kaldet Improv.

Det består af løse dele i form af et cpu-kort med en ARM-processer og hukommelse samt en Input/Output-enhed, der giver adgang til eksempelvis til HDMI, USB og SATA.

Et forsøg på at udvikle hardware under åbne licenser ser således ud i praksis. Dumd: Improv.

Improv leveres også med operativsystemet Mer og med Plasma Active, der oprindelig er udviklet til tabletter.

Desuden kan man frit hente et udvikler-kit.

Tegningerne følger med

Ovenstående beskrivelse kan naturligvis passe på hovedparten af verdens computere, men der er alligevel en forskel.

Ifølge principperne fra open source hardware association får man nemlig tegningerne med i købet, al software er gratis og grænsefladerne er veldefinerede.

Desuden er det ikke bare firmaet, Make Play Live, der bygger maskinerne, for bag det hele står et community, som bestemmer.

Der er blandt andet rygter om, at man er i gang med en e-reader med udskiftelige hardware-komponenter.

Der findes allerede en spirende gruppe partnere omkring Improv, der vil byde ind med nye hardware-dele - under samme licens-betingelser. 

Men er det en tankegang, der giver mening, eller er det bare en skør idé?

Giv lyd i debatten.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Er din backup en illusion?

Én gang om måneden leverer Computerworld Events en kort Cyber Briefing. Denne gang kan du komme helt tæt på, når ScanNet stiller skarpt på din virksomheds backup- og databeskyttelsesstrategi.

16. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere