Her er den mest populære Android-version

Den nyeste version af Android er langt fra den mest populære - nærmere tværtimod. Her får du oversigten over de mest populære udgaver af verdens mest succesfulde mobilplatform.

Artikel top billede

Googles mobilplatform Android er populær, og den har rundet en milliard aktiverede enheder.

Men det er langt fra elle enheder, der er forsynet med den nyeste udgave af Android-systemet.

Det viser en opgørelse fra Android Developers.

Her kan man læse, at Jelly Bean, der første gang så dagens lys i 2012, stadig dominerer, mens den nyeste version med navnet KitKat kun har en andel på 1,1 procent.

Læs også: Alt du skal vide om Android 4.4 KitKat

Og det er generelt de ældre udgaver, der dominerer markedet for Android-enheder.

Ser man på på udviklingen den seneste måned, er Jelly Bean (Android 4.1 - 4.3) gået op, mens brugere af Ice Cream Sandwich og Gingerbread er gået ned (Android 2.3).

Dump: Android Developers.

De seneste data er samlet over en periode på en uge med sidste indsamlingsdag den 2. december 2013.

Ingen tradition for opdatering

En af begrundelserne for, at KitKat stadig ligger så sløjt til, er, at antallet af enheder, der er født med systemet, også er meget begrænset.

Det er kun Nexus-enheder, Google-versionen af HTC One og Samsung Galaxy S4, der leveres med KitKat.

Der er, ifølge IDC-analytiker Anders Elbak, heller ikke den store tradition for at opdatere telefonerne.

"Den mest afgørende grund til, at Android-versionerne er af ældre dato, er producenternes lanceringer. Du kan endnu ikke købe så mange forskellige telefoner med KitKat," siger han og fortsætter:

"Desuden er det langt fra alle, der opdaterer deres eksisterende version. Der er selvfølgelig nogle teknologi-interesserede, som opdaterer, men det er kun et fåtal."

Han mener, at udskiftningen sker gennem køb af nye telefoner og ikke gennem download af software.

"Hvis telefonen fungerer, som den skal, så er der ikke grund til at lægge ny software på."

Den samme filosofi kan man også spore hos telefonleverandørerne, hvor mange heller ikke udvikler nye software-versioner til den enkelte telefon.

"Udviklerne lægger nok mere energi i at skabe software til nye udgaver, fremfor til de gamle telefoner," siger han.

Konge af smartphone-markedet

Den første kommercielle udgave af Android i version 1.0 blev frigivet i september 2008.

Med en milliarder solgte Android-enheder har Googles styresystem udviklet sig til den ubestridte konge af smartphone-markedet.

Nu lyder markedsandelen på knap 80 procent, mens Apples iOS ligger på godt 13 procent.

Resten af smartphone-markedet er fordelt mellem Microsoft, BlackBerry og andre leverandører.

Læs også:
Alt du skal vide om Android 4.4 KitKat

Android og Windows Phone vinder hastigt frem: Derfor får iPhone slemme tæsk

Sådan indtager Android-telefonerne din arbejdsplads

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 8. december 2025 ansat Sarah Birkegaard Elkjær som Marketing Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med at styrke marketingsteamets evne til at planlægge, drive og følge op på leadgenererende aktiviteter. Nyt job

    Sarah Birkegaard Elkjær

    Norriq Danmark A/S

    Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Lars Mørch, 54 år,  som VP of Sales. Han skal især beskæftige sig med Iduras salgsorganisation, implementere en ny go-to-market-model og sikre udviklingen af virksomhedens identitetsplatform. Han kommer fra en stilling som Regional Vice President hos Avallone. Han er uddannet på CBS og har en BA i Organization & Innovation. Han har tidligere beskæftiget sig med internationalt SaaS-salg og forretningsudvikling fra både scale-ups og globale teknologivirksomheder. Nyt job

    Lars Mørch

    Idura

    Norriq Danmark A/S har pr. 8. december 2025 ansat Niko Phonekeo som Digital Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med Primært NORRIQs marketing tech stack, digitale kampagneudvikling SEO og lead management. Han kommer fra en stilling som Nordic Marketing Director. Nyt job

    Niko Phonekeo

    Norriq Danmark A/S

    Forte Advice har pr. 19. januar 2026 ansat Karoline Lotz Jonassen som Head of Business Design. Karoline skal især beskæftige sig med business design, og hvordan kunder strategisk innoverer eller arbejder med nye forretningsområder. Karoline kommer fra en stilling som Future Commerce Lead hos IMPACT Commerce. Nyt job

    Karoline Lotz Jonassen

    Forte Advice