Fem vigtige ting: Det satser dit teleselskab på i 2014

De danske teleselskaber kæmper en dramatisk kamp om kunderne og for at forsvare deres position på markedet. Særligt fem områder vil de satse på i det kommende år.

Artikel top billede

(Foto: Lars Sundström / Lars Sundström)

Det danske telemarked er præget af voldsomme forandringer, som teleselskaberne forsøger at tackle efter bedste evne.

Eksempelvis er forbruget af SMS'er ude i et dramatisk fald, mens data-forbruget omvendt eksploderer.

Teleselskaberne kæmper i det hele taget en hård kamp for at opretholde omsætning og indtjening på grund af faldende priser, øget konkurrence, nye forbrugsmønstre, pres på roaming-indtjeningen og et konstant behov for at opgradere netværkene.

Computerworld har derfor i en artikelserie beskrevet nogle af de udfordringer og muligheder, der præger markedet, og vi har også interviewet de administrerende direktører fra selskaberne Telenor, Telia og TDC om deres strategiske satsninger på markedet.

Selv om selskabernes direktører formulerer satsningerne på forskellige måder og har forskellige prioriteringer, er der en rød telefonlinje i udmeldingerne.

Grundlæggende har de rettet fokus på fem vigtige områder:

1) Effektiviseringer

At være teleselskab i dag handler i høj grad om at kunne holde omkostningerne nede. Det er der en række tiltag, der kan hjælpe med.

Vi kommer naturligvis ikke uden om afskedigelser af medarbejdere, der har præget telebranchen over de senere år.

"Det har vi været tvunget til, fordi vi er nødt til at effektivisere," siger TDC's administrerende direktør Carsten Dilling.

Samtidig er outsourcing af opgaver en vigtig del del af strategien, ligesom digitalisering og automatisering af ellers ressourcekrævende processer er i fokus; eksempelvis er selvbetjeningsløsninger meget populære hos selskaberne.

Disse to satsninger får du gavn af

2) Bedre kundehåndtering

Selvbetjening hænger dog sammen med et andet fokusområde; en bedre håndtering af kunderne som et middel til at opnå højere kundetilfredshed.

Teleselskaberne har nemlig i flere image/troværdigheds-undersøgelser været blandt bundskraberne (så selv journalister og brugtvognsforhandlere fremstår hæderlige).

Det øgede fokus på kunderne kan lyde som verdens største marketing-kliché, men for de danske teleselskaber er det efterhånden en nødvendighed, fordi det er et vigtigt redskab til at fastholde eksisterende kunder og tiltrække nye.

"Du kan ikke ignorere, hvad kunderne siger, og hvis du virkelig ønsker at blive kunde-fokuseret, skal du begynde at handle, ikke kun tale om det. Det har generelt manglet i industrien," siger Marek Slacik, der er administrerende direktør i Telenor.

3) Indholdstjenester

I takt med at det er blevet sværere at tjene penge på ren tale og SMS'er, og vi har fået flatrate på data-abonnementerne, er teleselskaberne begyndt at have fokus på, hvordan man kan sikre, at der rent faktisk er et behov for højere hastigheder og mere data.

Eller sagt på en anden måde: Hvordan giver man kunderne noget merværdi?

Hos TDC er Play mediet, der giver kunderne adgang til musik og film, mens Telia i stedet satser på samarbejder med eksisterende tjenester.

"Jeg tror ikke på, at vi selv skal lave de her value add-services. Det er meget bedre at teame op med Spotify og HBO, og hvad der ellers måtte være. De er verdensmestre i det her," forklarer Søren Abildgaard fra Telia.

"Så længe vi har nogle services, som kunderne gerne vil bruge, bliver der brugt mere og mere data."

To ting man skal satse på for at overleve

4) Netværk

indholdstjenester er dog ikke meget værd, hvis netværket ikke har en fornuftig dækning og kan levere høje hastigheder via 3G/4G/LTE.

Derfor har alle teleselskaber ikke bare ualmindeligt travlt med at opgradere på netværkssiden, men også med at markedsføre hvor gode deres respektive netværk er.

Det er her interessant, at Telia og Telenor har indgået et netværkssamarbejde, for at begge selskaber kan stå bedre på denne del af tele-slagmarken.

"Det handler ikke længere kun om voice og dækning, det handler rigtig meget om data, og det bringer en ny dimension ind," forklarer Telenors direktør om samarbejdet.

5) Vækst og overskud = overlevelse

Teleselskaberne er kommercielle forretninger, der skal vokse og få gode resultater ud af væksten. Det gælder ikke mindst her i Danmark, hvor mange mener, at fire store selskaber - TDC, Telia, Telenor og 3 - er et selskab for meget.

"Jeg tror, at det bedste, man kan gøre, er at sørge for, at man har vækst og skaber et overskud. Det gør én i stand til at være den, der konsoliderer, i stedet for at være den, der bliver konsolideret," udtaler Telias direktør, Søren Abildgaard.

Kravet om vækst og overskud kommer også til udtryk ved, at teleselskaberne i de senere år i langt højere grad er begyndt at udtale, at det ikke bare giver mening at dumpe priserne for at få kunder - for hvis kunderne er en underskudsforretning, hjælper det ikke meget.

"En af de mest populære telefoner, iPhone, som danskerne ønsker at eje, er relativ dyr, og det betyder, at der bliver lavet alle mulige ordninger, der gør det svært at tjene penge. Det er en udfordring, uanset om man hedder Telia, Telenor, 3 eller TDC," siger Carsten Dilling fra TDC eksempelvis om en konkret udfordring.

Læs alt om tele-krigen

Læs alle Computerworlds artikler om telemarkedet:

Sådan vil TDC bevare tronen i dansk tele-krig

Opråb: Apple, Nokia, HTC og Samsung har antenne-problemer

Telia-direktør: Det her vil afgøre dansk tele-krig

Telenors nye våben: Sådan skal ny it-platform bruges

Dit teleselskab har svært ved at tjene nok penge på dig

Sms'en i frit fald: Danskerne gider den ikke mere

Helt vildt: Så meget mobil-data bruger danskerne

Derfor kan roaming-bombe fra telegigant indleve nyt kapløb

Annonce

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec