Telegigant dropper dyr roaming på data og tale i 115 lande

Et af de helt store teleselskaber på globalt plan giver nu kunderne mulighed for at bruge data og tale på smartphonen i 115 lande - uden at der kommer roaming-afgifter på. Danmark er med på listen.

Artikel top billede

"Verden er dit netværk."

Sådan lyder budskabet i en ny salgskampagne fra T-Mobile, der opererer i det meste af verden og samlet set har 150 millioner abonnenter ifølge Wikipedia.

Fra og med den 20. oktober vil de amerikanske T-Mobile-kunder kunne tage deres smartphones med til i alt 115 lande rundt omkring i verden uden at frygte de roaming-regninger, mange forbrugere efterhånden har skiftet et dyrt bekendtskab med.

"Få ubegrænset data-dækning i over 100 lande," lyder det på T-Mobiles hjemmeside.

Samtidig kan man i de samme 115 lande sende gratis beskeder og ringe for 20 cents, omkring en krone, i minuttet.

Roaming måske snart fortid

Det fremgår dog også, at der kun er tale om 2G-data, hvilket vil sige GPRS og Edge, men altså ikke 3G og 4G.

Det er dog stadig et tiltag, der potentielt vil kunne få stor betydning for de teleselskaber, der fortsat tjener godt med penge, når kunderne rejser rundt i verden og roamer med deres telefoner.

Nyhedsbureauet AP har et interview med T-Mobiles CEO, John Legere, hvor han fortæller, at T-Mobile har råd til det nye tiltag, fordi selskabet traditionelt ikke har haft de mest rejsende kunder, og derfor heller har haft den største roaming-indtjening.

Med den globale dækning håber selskabet at kunne opveje et eventuelt tab i roaming-indtjening med en tilgang af nye kunder.

Mens T-Mobiles tiltag i første omgang måske ikke har den store betydning for danskerne, er det mere tendensen, man skal hæfte sig ved.

Hvor roaming-indtjeningen tidligere har været lidt af en guldrandet forretning i telebranchen, så er denne indtægtskilde nu ved at forsvinde - blandt andet på grund af regler om, hvor meget man maksimalt må kræve for tale- og data-roaming.

I EU-regi arbejder kommissæren Neelie Kroes nu på helt at fjerne roaming-afgifterne med virkning fra 1. juli 2014, så forbrugerne i fremtiden skal betale samme pris for at tale i mobil eller downloade indhold, uanset hvor i EU-området de befinder sig.

Den type regler vil på sigt kunne påvirke teleselskabernes muligheder for for roaming-indtjening på globalt plan. 

Derfor handler det nu for mange teleselskaber om at udnytte en ellers økonomisk trist tendens til at kapre nye kunder - eksempelvis med tiltag som det fra T-Mobile, ligesom vi også ser den spæde start på en ny type produkter hos danske teleselskaber

Følg @kimstensdal på Twitter

Læs også:

Data-roaming løb helt løbsk: Fik regning på 300.000

Ny EU-plan: Roaming-afgifter skal helt væk

Rambøll Management Consulting

Senior Software Engineer

Midtjylland

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Nordjylland

Timengo DPG

Teknisk Support Lead

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

Kelly Lyng Luvigsen

VisionBird

Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

Hans Christian Thisen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

Niels Bjørndal Nygaard

Norriq Danmark A/S