Udskældt ny lov skærper krav til it-indkøb

Den nye offentlighedslov er blevet stærkt udskældt for dens muligheder for lukkethed hos myndigheder. Men it-systemerne skal faktisk være bedre, hedder det i loven.

Artikel top billede

Umiddelbart ligger en offentlighedslov måske ikke øverst i bunken over de love, som landets it-chefer hos regioner, kommuner og staten læser.

Men faktisk omtaler den nye offentlighedslov, der trådte i kraft den 1. januar 2014, direkte krav til nye it-systemer.

Således hedder det i den nye lov:

"Myndigheder m.v., der er omfattet af loven, skal sørge for, at det i stk. 1 nævnte hensyn til åbenhed i videst muligt omfang varetages ved valg, etablering og udvikling af nye it-løsninger."

Eller lidt mere mundret: Nye it-systemer skal kunne leve op til krav om åbenhed.

Det offentlige køber hvert år it for cirka 18 milliarder kroner.

I bemærkningerne til loven hedder det videre:

"Der foreslås som noget nyt indsat en bestemmelse, der angiver de formål, som offentlighedsloven navnlig varetager. I tilknytning hertil foreslås, at myndighederne m.v. skal sørge for, at hensynet til åbenhed i videst muligt omfang varetages ved etablering m.v. af nye it-løsninger (lovforslagets § 1)."

Og et andet sted står der:

"Forslaget om en ny offentlighedslov skal bl.a. ses i lyset af, at den gældende offentlighedslov fra 1985 er blevet til på et tidspunkt, hvor digital kommunikation ikke spillede den samme rolle som i nutidens samfund, og at det er væsentligt, at offentlighedsloven er i tråd med den øgede brug af moderne informationsteknologi".

Slut med it-undskyldninger

Igennem årene har der da også været historier fremme om journalister, der er blevet mødt med store regninger, såfremt der skulle trækkes data ud af et system.

Afgørelser er også blevet sendt i papirform, selvom de er blevet udbedt i elektronisk format, fordi myndighederne ikke havde mulighed for at sende de digitale dokumenter sikkert nok.

Faktisk har myndigheder også meddelt, at de ikke har haft mulighed for at søge i visse it-systemer og på den måde identificere dokumenter, som der blev ønsket aktindsigt i.

Men det bør altså være slut i fremtiden med den nye lov. Eller i hvert fald på sigt blive udfaset.

Offentlighedsloven er blevet meget udskældt, fordi den lukker ned for indsigt i flere forskellige områder, særligt i relation til ministre.

Omvendt har man slået på, at loven udvider mulighederne for aktindsigt i offentlige virksomheder.

Men siden er det så kommet frem, at Justitsministeriet har undtaget eksempelvis kommunernes it-selskab Kombit og SKI, hvorigennem der købes ind for milliarder af kroner it hvert år.

Ergo kan man ikke søge aktindsigt i dokumenter hos hverken Kombit eller SKI.

Imidlertid er man hos andre myndigheder klar til åbenhed via aktindsigt - faktisk er aktindsigtsknappen opfundet, fortæller en it-leverandør på området.

Aktindsigtsknappen er opfundet

Hos cBrain er administrerende direktør Per Tejs Knudsen positiv overfor den direkte indskrivning af it i offentlighedsloven.

"Vi har oplevet en udvikling hen imod, at myndigheder kræver bedre kvalitet og effektivitet på området, hvor it spiller en afgørende rolle," siger Per Tejs Knudsen.

Han forklarer, at digitaliseringen er nøglen til at skabe bedre dokumentation af sagsbehandlingen.

Hos cBrain, der leverer ESDH-systemer til ni ministerier, har systemet ligefrem indbygget en såkaldt aktindsigtsknap, som generer et forslag til de dokumenter, som skal sendes afhængig af konkrete anmodninger om aktindsigt.

"Derefter skal der selvfølgelig en manuel gennemgang til, men så har myndigheder bedre dokumentation for arbejdsgangen og kan gå tilbage og se, hvilke dokumenter der er valgt og fravalgt," udtaler Per Tejs Knudsen.

Interessen for bedre it-redskaber på området har været stor - ikke blot fordi man vil sikre sig bedre kvalitet, herunder sikre at man får udleveret alle de dokumenter, som man skal - men også fordi det er en relativt stor arbejdsbyrde ude hos myndighederne at behandle aktindsigtsanmodninger, forklarer Per Tejs Knudsen.

Opdateret med kommentar fra forskningschef Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalist- og Mediehøjskole.

Han forklarer, at § 1, stk. 2 i loven betyder, "at myndigheder skal tage højde for offentlighedsloven ved etablering og udvikling af nye it-systemer".

"Databaser skal for eksempel indrettes, så det er muligt ved få og enkle kommandoer at foretage dataudtræk (offentlighedslovens § 11)," oplyser han.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18. & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Capgemini Danmark A/S

IGNITE Graduate Program 2026

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Københavnsområdet

Everllence

Head of Embedded Software Engineering

Københavnsområdet

Kongeå Trailercenter A/S

IT-Ansvarlig med bredt teknisk kendskab

Sydjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Michael Benner som Senior Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med Microsoft Fabric Accelerator Framework herunder videreudvikling af frameworket, kundeimplementeringer og pre-sales opgaver. Han kommer fra en stilling som løsningensarkitekt hos Columbus Data & AI. Han er uddannet Økonomistyring fra Aalborg Universitet. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansat i revisionsbranchen hos PwC Forensic og Deloitte Forensic. Nyt job

Michael Benner

Norriq Danmark A/S

Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Kia Harding Martinussen som ServiceNow Expert. Hun kommer fra en stilling som Principal Consultant hos Devoteam A/S. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Ajanta Holland Christensen som Sales Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Account Manager hos Orange Cyberdefense. Nyt job