Udskældt ny lov skærper krav til it-indkøb

Den nye offentlighedslov er blevet stærkt udskældt for dens muligheder for lukkethed hos myndigheder. Men it-systemerne skal faktisk være bedre, hedder det i loven.

Artikel top billede

Umiddelbart ligger en offentlighedslov måske ikke øverst i bunken over de love, som landets it-chefer hos regioner, kommuner og staten læser.

Men faktisk omtaler den nye offentlighedslov, der trådte i kraft den 1. januar 2014, direkte krav til nye it-systemer.

Således hedder det i den nye lov:

"Myndigheder m.v., der er omfattet af loven, skal sørge for, at det i stk. 1 nævnte hensyn til åbenhed i videst muligt omfang varetages ved valg, etablering og udvikling af nye it-løsninger."

Eller lidt mere mundret: Nye it-systemer skal kunne leve op til krav om åbenhed.

Det offentlige køber hvert år it for cirka 18 milliarder kroner.

I bemærkningerne til loven hedder det videre:

"Der foreslås som noget nyt indsat en bestemmelse, der angiver de formål, som offentlighedsloven navnlig varetager. I tilknytning hertil foreslås, at myndighederne m.v. skal sørge for, at hensynet til åbenhed i videst muligt omfang varetages ved etablering m.v. af nye it-løsninger (lovforslagets § 1)."

Og et andet sted står der:

"Forslaget om en ny offentlighedslov skal bl.a. ses i lyset af, at den gældende offentlighedslov fra 1985 er blevet til på et tidspunkt, hvor digital kommunikation ikke spillede den samme rolle som i nutidens samfund, og at det er væsentligt, at offentlighedsloven er i tråd med den øgede brug af moderne informationsteknologi".

Slut med it-undskyldninger

Igennem årene har der da også været historier fremme om journalister, der er blevet mødt med store regninger, såfremt der skulle trækkes data ud af et system.

Afgørelser er også blevet sendt i papirform, selvom de er blevet udbedt i elektronisk format, fordi myndighederne ikke havde mulighed for at sende de digitale dokumenter sikkert nok.

Faktisk har myndigheder også meddelt, at de ikke har haft mulighed for at søge i visse it-systemer og på den måde identificere dokumenter, som der blev ønsket aktindsigt i.

Men det bør altså være slut i fremtiden med den nye lov. Eller i hvert fald på sigt blive udfaset.

Offentlighedsloven er blevet meget udskældt, fordi den lukker ned for indsigt i flere forskellige områder, særligt i relation til ministre.

Omvendt har man slået på, at loven udvider mulighederne for aktindsigt i offentlige virksomheder.

Men siden er det så kommet frem, at Justitsministeriet har undtaget eksempelvis kommunernes it-selskab Kombit og SKI, hvorigennem der købes ind for milliarder af kroner it hvert år.

Ergo kan man ikke søge aktindsigt i dokumenter hos hverken Kombit eller SKI.

Imidlertid er man hos andre myndigheder klar til åbenhed via aktindsigt - faktisk er aktindsigtsknappen opfundet, fortæller en it-leverandør på området.

Aktindsigtsknappen er opfundet

Hos cBrain er administrerende direktør Per Tejs Knudsen positiv overfor den direkte indskrivning af it i offentlighedsloven.

"Vi har oplevet en udvikling hen imod, at myndigheder kræver bedre kvalitet og effektivitet på området, hvor it spiller en afgørende rolle," siger Per Tejs Knudsen.

Han forklarer, at digitaliseringen er nøglen til at skabe bedre dokumentation af sagsbehandlingen.

Hos cBrain, der leverer ESDH-systemer til ni ministerier, har systemet ligefrem indbygget en såkaldt aktindsigtsknap, som generer et forslag til de dokumenter, som skal sendes afhængig af konkrete anmodninger om aktindsigt.

"Derefter skal der selvfølgelig en manuel gennemgang til, men så har myndigheder bedre dokumentation for arbejdsgangen og kan gå tilbage og se, hvilke dokumenter der er valgt og fravalgt," udtaler Per Tejs Knudsen.

Interessen for bedre it-redskaber på området har været stor - ikke blot fordi man vil sikre sig bedre kvalitet, herunder sikre at man får udleveret alle de dokumenter, som man skal - men også fordi det er en relativt stor arbejdsbyrde ude hos myndighederne at behandle aktindsigtsanmodninger, forklarer Per Tejs Knudsen.

Opdateret med kommentar fra forskningschef Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalist- og Mediehøjskole.

Han forklarer, at § 1, stk. 2 i loven betyder, "at myndigheder skal tage højde for offentlighedsloven ved etablering og udvikling af nye it-systemer".

"Databaser skal for eksempel indrettes, så det er muligt ved få og enkle kommandoer at foretage dataudtræk (offentlighedslovens § 11)," oplyser han.

Annonceindlæg fra SoftwareOne

Quantum computing bliver næste konkurrenceparameter

Danske virksomheder bør forberede data og systemer på at spille sammen med fremtidens kvanteteknologi.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Carl Severin Degn Nørlyng som IT-Supporterelev ved afd. Thisted og afd. Herlev. Nyt job
Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

Johan Léfelius

IT Confidence A/S

Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job