Hele otte steder i det centrale Helsingborg er der gratis Wi-Fi fra kommunen. Sådan har det været siden sommeren 2013. Cirka 40 basesationer sørger for, at cirka 7.000 kan surfe samtidig.
Hvordan er det så i virkeligheden?
Computerworld tog turen over sundet fra Helsingør en fredag ved middagstid og landede midt på havnefronten med forventninger om fuldstændig sømløs surfen og brug af musikstreaming på turen ind gennem byen. Gratis og gerne på niveau med min tur gennem København og videre nordpå samme formiddag, hvor jeg brugte TDC's mobile internet.
Men hvilken skuffelse.
Hvor pokker er det?
Inde i ankomstbygningen bliver jeg tilbudt betalt forbindelse til Wi-Fi fra den private engelske udbyder The Cloud, som også er på spil mange andre steder i Europa og Skandinavien. Men ikke skyggen af Helsingborgs gratis net.
Heller ikke ude på Kungstorget foran bygningen er nettet tilgængeligt. Mystisk, for der skulle faktisk være et hotspot netop der. Jeg gik op mod centrum, og pludselig dukker det op som en mulighed på min Samsung Galaxy S III 4G. (En telefon, der i selskab med iPhones i forskellige aftapninger har vist sig at være klart stærkest til at suge mulige Wi-Fi-forbindelser til sig.)
Men efter at have passeret fodgængerovergangen ved Möllegränden er det væk igen.
Jeg hiver dækningskortet op ad tasken, går op ad Möllegränden og ind i byen, hvor gaderne og butikkerne er befolket af fredagshandlende svenskere og danskere, der myldrer frem og tilbage. Men ingen Wi-Fi fra kommunen.
Bingo
Først da jeg når frem til Stortorget efter ti minutters gang, er der gevinst. Jeg hooker på, og ud i mine ører flyder igen jazzradio.com - og nu helt gratis. Så er den der, tænker jeg lettet, og går over torvet og ned ad en forretningsgade. Og puf ... nul forbindelse.
Efter lidt spadseren frem og tilbage i området står det helt klart, at kommunens Wi-Fi er en meget begrænset oplevelse, som svarer meget godt til det, man finder på en cafe ... og som der i øvrigt er masser af i Helsingborg.
Oplyst - og en lille smule skuffet
Ikke engang ved det middelalderlige borgtårn Kärnan, som er byens vartegn, og som ligger højt hævet over Stortorget, er der forbindelse.
Oplyst - og en lille smule skuffet - går jeg tilbage til Stortorget og min forbindelse. Musikken flyder igen, mens jeg går tilbage til færgen, og forbindelsen holder faktisk hele vejen over havnepladsen til døren ind til ankomstbygningen, og så ... puf.
Hvem har glæde af det?
Så hvorfor har kommunen så hældt tre millioner kroner i etableringen af nettet plus årlige driftsudgifter på et par hundrede tusinde.
Tjah ... turister skal være rimelig ihærdige for at finde nettet, men når man har fat og bliver inden for dækningsområdet, kan det jo bruges til alt, hvad man lyster. Bare man husker, at dækningen forsvinder meget øjeblikkeligt, hvis man går på opdagelse i sidegaderne.
Indbyggerne i byen skal opsøge et af de otte hotspots for at få udbytte af tjenesten, men hvis man i forvejen har en smartphone med adgang til data, skal man være meget sparsommelig eller datahungrende, før det for alvor giver mening i mine øjne.
Udsatte familier på lavbudget kan selvfølgelig finde en bænk inden for dækningsområdet - hvis de altså har en bærbar med godt batteri. Men de er nok ikke målgruppen.
Rigtig fedt var det, hvis nettet dækkede hele byen og lige fra ankomst til afgang. Men det er en stor mundfuld - og vel også det, som teleselskabernes mobile internet er beregnet til.
Læs også:
