CSC banker benhårde konkurrenter med it-løsning til hele Danmark

Den amerikanske it-gigant CSC har sat sig på en landsdækkende sygesikrings-løsning, der skal bruges i kommuner og regioner, når 11.500 læger, tandlæger og psykologer sender regninger til det offentlige.

Artikel top billede

Sygesikrings-systemet Praksys til opsamling af oplysninger ude hos godt 11.500 læger, speciallæger og tandlæger i Danmark har it-selskabet CSC Scandihealth sat sig på.

Det fremgår af en pressemeddelelse hos Region Hovedstaden, som er tovholder på projektet.

Den nylige sejr til CSC Scandihealth er sikret efter en prækvalifikationsrunde mod Systematic med Rehfeldt og TDC Hosting som underleverandører og Atos, der stillede op med SAP som underleverandør.

Forinden havde de tre selskaber distanceret it-kæmper som NNIT, CGI, Netcompany, KMD, Capgemini og Steria.

Sejren til CSC-selskabet betyder samtidig, at Systematic indkasserer sin anden syngende finale-lussing på kort tid, da det aarhusianske it-selskab for nylig havde kæmpet sig frem i finalen på den store sundhedsplatform, som skal benyttes i Region H og i Region Sjælland.

Det kan du læse mere om her.

Vil lette administrationen

CSC Scandihealth skal med udbudssejren levere det administrative it-system til blandt andet afregninger, planlægning og opsamling af data, som skal erstatte den nuværende sygesikringsløsning, Notus Suite.

Den kommende Praksys-platform opsamler således regninger og andre informationer ude hos godt 11.500 læger, psykologer og andre behandlere med et såkaldt ydernummer i alle landets fem regioner og 98 kommuner.

Notus Suite kommer for øvrigt også fra CSC. 

Også borgernes selvbetjenings-valg af blandt andet læge og bestilling af sundhedskort vil blive integreret i den kommende Praksys-platform, hvilket dermed letter kommunernes administration på disse områder, fremgår det af pressemeddelelsen. 

Det er regionerne og kommunernes it-selskab Kombit, der på vegne af landets 98 kommuner har stået for udbuddet, som er et de første tværoffentlige it-projekter i Danmark.

Parterne har dog ikke underskrevet kontrakten endnu, da der lige nu er indledt en 10 dages stand still-periode.

Kontraktsummen i udbuddet til de tusindvis af praktiserende læger i hele landet er endnu ikke oplyst.

Du kan læse mere om Praksys-systemet her.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Thales

    AI gør de ondsindede bots både billigere og sværere at stoppe

    Kunstig intelligens har ikke bare givet virksomheder nye muligheder.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Lector ApS har pr. 2. februar 2026 ansat Jacob Pontoppidan som Sales Executive i Lectors TeamShare gruppe. Jacob skal især beskæftige sig med vækst af TeamShare med fokus på kommerciel skalering, mersalg og en stærk go to market eksekvering. Jacob har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling i internationale SaaS virksomheder. Nyt job

    Jacob Pontoppidan

    Lector ApS

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect