Skuffet taber af milliardudbud: Vi brugte 50 mand

Taberen af milliardudbud er skuffet over nederlag, der lugter af "politisk skifte". Samtidig ærgrer en offentlig kunde sig over afgørelsen.

Artikel top billede

"Vi er ærgerlige, og vi er skuffede."

Sådan lyder det fra en af taberne i det store milliardudbud på EPJ-system til Region Hovedstaden og Region Sjælland, administrerende direktør Michael Holm fra Systematic.

"Det vil vi slet ikke lægge skjul på, og nu skal vi slikke sårene," udtaler koncernchefen i en meddelelse oven på regionernes afgørelse i fredags.

Her valgte regionerne i stedet amerikanske Epic og NNIT - og vragede altså tilbuddene fra Systematic/IBM og CGI/Cerner.

Faktisk er der tale om et gigant-udbud, hvilket Michael Holm også kommer lidt ind på.

"I over et år har vi i samarbejde med IBM og vores underleverandører haft mere end 50 medarbejdere til at arbejde på tilbuddet til Region Hovedstaden og Region Sjælland," udtaler han.

Men alligevel glippede det.

Nu vil selskabet analysere årsagerne til, "at vores foreslåede løsning, hvis kerne er velfungerende i Region Midtjylland, ikke var det rigtige udgangspunkt for Region Hovedstaden og Region Sjælland."

Opsigtsvækkende region-melding

I meddelsen fra Systematic optræder, lidt overraskende, en direktør fra en helt tredje region - nemlig Region Midtjylland.

Under mellemrubrikken "Intet kursskifte hos Region Midtjylland" står sundhedsdirektør Ole Thomsen fra Region Midtjylland citeret for følgende:

"Region Midtjylland er ærgerlig over, at Region Hovedstaden og Region Sjælland fravælger et dansk samarbejde regionerne imellem om at videreudvikle en fælles sundhedsplatform, som Region Midtjylland har været med til at lægge grundstenen for."

Computerworld arbejder på at få en kommentar fra sundhedsdirektøren. En kommentar der unægtelig virker noget opsigtsvækkende, da det i hvert fald er yderst sjældent, at offentlige myndigheder kritiserer andre myndigheders valg efter udbud.

I øvrigt inden kontrakten er endeligt underskrevet, hvilket sker den 20. december 2013.

Indikerer politisk skifte

Systematic lader forstå, at afgørelsen lugter af politik.

"Valget af en amerikansk løsning indikerer et politisk skifte inden for dansk sundheds-it," hedder det i meddelelsen.

"Vi synes, at valget af en udenlandsk leverandør af Østdanmarks nye sundhedsplatform er ekstremt ærgerligt for udviklingsmulighederne for danske sundheds-it-virksomheder og dermed for dansk erhvervsliv og dansk økonomi," udtaler Michael Holm.

Læs også:

Her er vinderen af dansk milliardudbud

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job