Fem trick: Sådan netværker du dig til et nyt job på nettet

Et virtuelt håndtryk kan måske skaffe dig drømmejobbet.

Artikel top billede

Den moderne jobkamp foregår i høj grad online.

Og når du i dag skal netværke dig til et nyt job, er det langt fra sikkert, at det indebærer, at du skal gå rundt og uddele dit visitkort.

I dag bør du også netværke og skabe personlige relationer til professionelle kontakter, når du er online.

Det mener den danske journalist og forfatter Abelone Glahn, der også afholder kurser i jobsøgning på nettet.


1. Tjek dit virtuelle håndtryk

Som Computerworld tidligere har fortalt, vælger mange arbejdsgivere at tjekke jobansøgere på nettet, før de ansætter dem. Eksempelvis ved at lave google-søgninger på deres navn og tjekke deres Facebook-profiler.

Din tilstedeværelse på digitale medier kalder Abelone Glahn for dit virtuelle håndtryk. Det er at sammenligne med det første håndtryk i den fysiske verden. Det er her, hvor arbejdsgiveren vurderer og ser dig an første gang.

"Det er ligesom i den fysiske verden. Hvis du går til et møde, hvor du skal skabe kontakter, sørger du også for at se ordentlig ud. Det er det første, du skal tænke over - du skal se ordentlig ud på nettet," siger hun.

Dine profiler på sociale netværk som Facebook, Twitter og LinkedIn er højt  placeret, når dit navn bliver googlet. Derfor opfordrer Abelone Glahn til, at du sørger for, at dit cv på LinkedIn fremstår opdateret og pænt samtidig med, at du bør sørge for, at din Facebook-profil har de rette privacy-indstillinger.

2. Gør dig nyttig

En ting er dit førstehåndsindtryk. Noget andet er din adfærd, når du netværker på sociale medier. Ifølge Abelone Glahn er det helt afgørende, at du gør dig nyttig.

Det vil sige, at du i dine opdateringer skal bidrage med noget, som andre kan bruge, og det behøver ikke være noget, der direkte profilerer dig selv. Det kan eksempelvis blot være et link til en artikel, der er relevant for andre indenfor dit fagområde. 

"Men du skal ikke bare linke til den. Du skal forklare, hvorfor artiklen er spændende og relevant. Mange holder sig tilbage, fordi de tænker, at det ved folk sikkert i forvejen. Men det gør de ikke altid, og det er vigtigt, at man ikke er bange for at opdatere med de ting, som man finder interessante," siger Abelone Glahn.

Sådan finder du job på Twitter

3. Brug job-relaterede hashtags

LinkedIn er måske det mest kendte sociale netværk til jobsøgning. Men du kan også med fordel bruge Twitter og Facebook, hvis du vil holde øje med jobtilbud eller vil tilbyde din egen arbejdskraft.

Og ifølge Abelone Glahn virker det begge steder mest effektivt, hvis du anvender hashtags.

Hashtags er en slags emneord, og hvis du eksempelvis søger på det mest populære jobrelatede hashtag på Twitter, #jobdk, vil du få en lang liste over personer og virksomheder, der linker til jobopslag eller kommer med input til jobsøgningen. På samme måde kan du med fordel også selv tagge dine jobrelaterede opslag med #jobdk.

Hold også øje med andre mere specifikke, men knap så udbredte hashtags. Det kan eksempelvis være #itjobdk.

4. Tilføj aldrig folk uden grund

Især på LinkedIn vælger nogle brugere at tilføje folk i flæng. Ikke fordi de kender de pågældende mennesker, men måske snarere fordi de ønsker at kende dem.

Ifølge Abelone Glahn er det helt okay at udvide sit netværk ved at tage kontakt til folk, som man ikke tidligere har haft kontakt til.

Men hun anbefaler kraftigt, at du altid tilføjer en kommentar til anmodningen, hvor du forklarer, hvem du er og, hvorfor I begge kan drage nytte af at have kontakt.

"Det er der desværre mange, der ikke gør. I øjeblikket har jeg 904 henvendelser og invitationer på min LinkedIn, og jeg vil tro, at de 600 af dem ikke er forsynet med en besked. Når jeg oplever det, så tænker jeg, at det er folk, som ikke kender LinkedIn og ikke ved, hvordan de skal bruge det. Måske har de bare inviteret mig, fordi de ved et uheld har klikket forkert? Hvis de vil mig noget, så må de skrive en besked til mig. Det andet er en smule uhøfligt," siger Abelone Glahn.

5. Mød folk fysisk

Det er super-effektivt at netværke på nettet, hvor du hurtigt og let kan få kontakt til en stor personkreds.

Men Abelone Glahn anbefaler, at du også tager initiativ til at møde folk i den fysiske verden, hvilket kan være med til at styrke de bånd, som du allerede har knyttet online.

"Det styrker altid relationen, når du mødes med nogen fysisk. Jeg er selv stor tilhænger af, at du også forsøger at opbygge et netværk, som du mødes med i den fysiske verden. Her i eftermiddag skal jeg eksempelvis selv mødes med et netværk, som vi har etableret online," siger hun.

Læs også:
Frygter du at få sparket? Gå i stedet efter disse job-typer  

It-virksomheder til jobsøgere: Sådan tjekker vi dig på nettet

Netcompany A/S

IT Consultant

Midtjylland

Netcompany A/S

Data Management Consultant

Midtjylland

Danoffice IT

Netværksarkitekt med kundeflair

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Data Management Consultant

Københavnsområdet

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Online

Kod smartere med GitHub Copilot

Få styr på GitHub Copilot og skriv bedre kode hurtigere. Se hvordan Copilot løser opgaver, sparrer på fejl og løfter komplekse workflows. Oplev live demo og lær hvordan du kommer i gang med licenser og opsætning.

Sikkerhed | København

Cyber Threats

Få teknisk indsigt og konkrete løsninger til at modstå moderne cyberangreb. Lær af fejl, stop angreb i tide og byg systemer med ægte resiliens. Fokus på lavniveau-detektion, netværksovervågning og hurtig gendannelse. Deltag i Cyber Threats fra...

It-løsninger | København V

Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Michael Benner som Senior Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med Microsoft Fabric Accelerator Framework herunder videreudvikling af frameworket, kundeimplementeringer og pre-sales opgaver. Han kommer fra en stilling som løsningensarkitekt hos Columbus Data & AI. Han er uddannet Økonomistyring fra Aalborg Universitet. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansat i revisionsbranchen hos PwC Forensic og Deloitte Forensic. Nyt job

Michael Benner

Norriq Danmark A/S