Artikel top billede

(Foto: Blackphone.ch)

Her er verdens mest sikre smartphone: Den nye Blackphone

Blackphone lover at revolutionere markedet for smartphones, hvor sikkerhed, privatliv og personlig information er i fokus. Men telefonen er ikke NSA-sikker - intet er.

Den nye Blackphone, der netop er blevet præsenteret på Mobile World Congress i Barcelona, adskiller sig fra mængden ved at være den første smartphone, hvor sikkerhed af personlige data er i fokus fremfor megapixel på et kamera.

Telefonen bliver udarbejdet af amerikanske Silent Circle og den italienske hardwareproducent "Geekphone", der sammen har startet SGP Technologies i Schweiz.

De lover, at det vil være den mest sikre smartphone på markedet.

Men de indrømmer dog, at det ikke er alle, der kan holdes ud af telefonen.

"Der er ikke nogen enhed i verden, der er NSA-sikker. Hvis du er på en terrorliste eller har gjort noget kriminelt, så vil sikkerhedstjenester til hver en tid kunne komme ind i din enhed. Der findes ikke en 100 procent sikker telefon," siger Mike Janke, Co-founder og CEO hos Silent Circle til internetmediet Mashable.

Sikkerhed helt ind i kernen
Målet med de to firmaers joint venture-projekt om Blackphonen er skabe en telefon, der har privatlivets sikkerhed som første prioritet.

Her var alle enige om, at det krævede, at de selv skabte telefonen fra bunden.

Derfor blev der også takket nej tak, da flere "store telefonproducenter" ønskede at blive partnere med Silent Circle - i stedet mødte Silent Circle med italienske Geekphone, og det var det helt rigtige valg.

Telefonen er bygget op omkring SGP Technologies egen version af Android kaldet PrivatOS.

Det skulle give brugeren mulighed for at kontrollere hver eneste lille del til og fra systemet, så der konstant er en kontrol af, hvor ens privatoplysninger forsvinder hen.

Samtidig vil telefonen også være udstyret med Silent Circle's egne krypterede kommunikationsapps. Plus et to års betalt abonnement, 5GB hos SpiderOak, et firma der tilbyder krypteret cloudløsning.

Samtidig lover Silent Circle, at PrivatOS vil blive Open Source, men der er endnu ikke nogen dato.

Telefonen udkommer til juni, men kan allerede nu forudbestilles for godt 3.500 kroner før told.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Er din backup en illusion?

Én gang om måneden leverer Computerworld Events en kort Cyber Briefing. Denne gang kan du komme helt tæt på, når ScanNet stiller skarpt på din virksomheds backup- og databeskyttelsesstrategi.

16. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere