Artikel top billede

Nye super-chip strømmer ud: Snart kommer de i din smartphone

Masser af chip-producenter er på trapperne med nye 64-bit chip. Hvad kan de egentlig? Få svaret her.

Mobile World Congress: Flere af de store mobil-producenter har på Mobile World Congress i Barcelona præsenteret nye 64-bit-chip, der i løbet af de kommende måneder vil finde vej ud i nye smartphones.

I dag er det kun Apple, der med iPhone 5S har en 64-bit-smartphone, men det vil snart ændre sig.

Intel præsenterede således sin nye Merrifield-chip, som du kan læse mere om her.

Intel er langt bagefter på smartphone-markedet, i det langt de fleste smartphone-producenter anvender andre chip-leverandører.

Selskabet har dog aftaler med Asus, Lenovo og Foxconn om produktion af x86-baserede produkter, der også kan indkludere smarphones.

Snapdragon

Apples 64-bit-løsning vil også få konkurrence fra chipproducenten Qualcomm, der er på vej med sin nye Snapdragon 615 med otte kerner samt sin 610 quad-core-chip.

De to Snapdragon-chip er stort set magen til Apples A7 64-bit chip.

Du kan læse mere om iPhone 5S her: Apples iPhone 5s er målt og vejet: Her er dommen

Der er også nye chip på vej fra MediaTek, der ellers producerer chip til prisbillige og simplere mobiltelefoner.

MediaTek lancerer sin egen 64-bit chip med otte kerner, integreret LTE, mulighed for video i 1080p og understøttelse af 16 megapixel-kamera.

Også Nvidia er på vej med 64-bit ARM chip med navnet Tegra K1. De første smartphones og tablet-computere med denne chip ventes på gaden til efteråret.

En skuffelse

Ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau stod Samsung for en skuffelse med lanceringen af den ellers længe ventede Galaxy S5-smartphone med 32-bit, som du kan læse mere om her:

Flere havde forventet, at S5 ydelsesmæssigt ville blive Samsungs offensive modsvar til iPhone 5S, men Galaxy S5 er altså i første omgang blevet udstyret med Qualcomms Snapdragon 801 og Samsungs nye Exynos 5 Octa 5422 chip med otte kerner.

Du kan læse mere om den splinternye Galaxy S5 her: Vi har prøvekørt Galaxy S5: Sådan fungerer den

Det kan 64-bit chip

Hvad kan 64-bit overhovedet? Gør det nogen forskel?

Efter lanceringen af iPhone 5S er der blevet stillet spørgsmålstegn ved, om det overhovedet gør nogen ydelsesmæssig forskel at indbygge 64-bit chip i smartphones.

Chip-producenterne siger ja.

Således peger chipproducenten ARM på, at 64-bit chip kan føre til bedre performance for spil-applikationer, finger-aftryks-genkendelse, ansigts-genkendelse og forskellige forbedrede muligheder for stemme-styring.

Med 64-bit chip bliver der også mulighed for at øge memory til mere end 4 gigabyte - også selv om smartphones ikke i dag er på dette niveau.

Samtidig vil batterilevetiden være nogenlunde den samme som i de nuværende smartphones på markedet.

Skal udvikles sammen

Det er alt sammen muligheder og teorier som kræver, at smartphone-producenterne er indstillede på at udnytte mulighederne i 64-bit.

Under alle omstændigheder rykker smartphones-producenterne nu fremad. For ingen ønsker at sakke for langt bag ved Apple, lyder det fra analytiker Jack Gold til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

"Producenterne er ikke desperate. Omvendt er de nødt til at være på niveau med Apple - ikke mindst når det gælder markedsføring. Det er vigtigt, at de kan sige, at de har en 64-bit løsning - i hvert fald når det gælde de dyrere enheder," siger han til nyhedsbureauet.

Skal 64-bit-chip føre til noget, kræver det, at styresystemer og applikationer er klar til det.

"64-bit er egentlig hønen og ægget. Skal man først lancere 64 bit-chip og så senere opgradere styresystemer og apps? Eller skal det være den anden vej rundt," siger Jack Gold.

Ny superchip klar: Android endelig på omgangshøjde med Apple

Super-mobil fra Samsung lander snart - og nettet koger med rygter

Apples iPhone 5s er målt og vejet: Her er dommen




IT-JOB

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Erfaren og tillidsskabende scrum master

Scanreco Nordic A/S

Softwareudvikler

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Karrieremulighed inden for cybersikkerhed
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere