Popup-besked vil komme igen og igen: Skal få dig til at droppe XP

Microsoft vil med gratis software og en gentagen popup-besked forsøge at massere XP-brugerne til at droppe det gamle styresystem.

Artikel top billede

Anvender du fortsat Windows XP, kan du fra 8. april forvente at få en popup-besked fra Microsoft smasket i ansigtet med jævne mellemrum.

Selskabet har nemlig besluttet at udsende popup-opfordringer til alle Windows XP-brugere om at droppe XP og i stedet vælge et nyere operativ-system.

Den pågældende pop up-besked vil møde XP-brugerne, der fortsat anvender det 14 år gamle operativ-system, fra 8. april, hvor Microsoft udsender den definitivt sidste sikkerhedsopdatering til systemet.

Pop up-beskeden vil dog kun blive fremvist for de brugere, der har sagt ja til at modtage opdateringer via Windows Update, og den vil blive gentaget hver den 8. i måneden, medmindre brugeren aktivt fravælger den.

I beskeden vil der være et link til Microsofts support-website med oplysninger om, hvordan man bedst muligt kommer væk fra XP og om, hvordan man bedst muligt holder sig beskyttet efter 8. april.

Microsoft vil samtidig tilbyde XP-brugerne et gratis eksemplar af den såkaldte PCmover Express til Windows XP, som kan anvendes til at kopiere musik, filer, video, email og lignende til et nyt operativ-system.

Kan downloades gratis

Den gratis version af PCmover Express vil kunne downloades fra WindowsXP.com i løbet af få dage.

Windows XP har blot en måned før aflivningen fortsat en meget stor markedsandel.

Ifølge analysehuset Net Applications målinger kørte 29,5 procent af alle verdens desktop- og notebook-computere således med XP ved udgangen af februar.

Det gør operativ-systemet til det mest vedholdende og udbredte nogensinde.

Læs hele den fantastiske historie om Microsofts største Windows-succes her: Verdens bedste Windows? Historien om en gigantisk succes

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect