Artikel top billede

Spil: Lad din tablet komme til kort

Kortspil kan være så meget mere end blackjack og poker - vi har fundet tre digitale kortspil til tablets, der alle svælger i fantastiske væsner, eventyr og komplekse spilmekanikker.

Magic 2014

Magic 2014

Samlekortspillet Magic the Gathering kunne sidste år fejre sit 20 års jubilæum, og spillet er derfor i sin fysiske form noget nær en forfader til hele genren.

I spillets fiktion står to såkaldte Planewalkers over for hinanden og skal i en duel med hidkaldte monstre og trylleformularer tvinge modstanderen i knæ - en duel spillerne i virkelighedens verden udkæmper med hvert sit deck af kort.

Den digitale version til såvel tablet som pc og konsol formår at indfange det fysiske spils elementer fremragende, hvor vejen til sejr ikke blot ligger i at trække de rigtige kort, spille dem og være lidt heldig, men også i at kunne bluffe og narre modstanderen til at foretage træk, som kan vendes til egen fordel.

Spillet byder på en lang række decks bygget over interessante temaer og spilmekanismer, som både er sjove at spille, men som også kan fungere som god træning til at komme i gang med det fysiske spil.

Der kan spilles mod computeren eller online mod andre spillere i både regulære en mod en dueller eller spil for op til fire deltagere.

Desværre er det ikke muligt at bygge sine helt egne deck fra bunden, men kun at finjustere på de decks som findes i grundspillet og udvidelsespakkerne. Magic 2014 fungerer heller ikke på tværs af platforme.

Hent det her til: iOS 
Hent det her til: Android

Ascension: Chronicle of the Godslayer

Ascension: Chronicle of the Godslayer

Som noget lidt usædvanligt for et spil i genren medbringer de to duellerende spillere ikke deres eget deck af kort, men skal i stedet erobre det undervejs i spillet.

Hver spiller har til start en lille håndfuld basiskort, som enten kan erobre eller nedkæmpe de kort, der befinder sig i den fælles række mellem de to spillere.

Ascension er turbaseret, og derfor kæmper de to spillere ikke umiddelbart direkte mod hinanden, men mere mod den fælles række af kort, hvor hver erobring udvider spillerens deck og dermed strategiske muligheder for at foretage nye erobringer i næste runde. Eller for at nedkæmpe de monstre, der måtte dukke op i rækken af kort, og som føjer til spilleren pointtal og vej mod sejren.

Men tungen skal holdes lige i munden. For det er vigtigt at erobre kort, som har synergieffekter, der gør ens deck endnu bedre.

Men det er også vigtigt at holde øje med, hvilke kort modstanderen er ude efter, så de fx kan smides af bordet, inden de ender i hans deck.

Duellerne mod computeren er forudsigelige og nemme at vinde, men så snart andre spillere opsøges online, er der for alvor kamp om sejren.

Hent det her til: iOS

Hearthstone

Hearthstone

Blizzards digitale samlekortspil dykker dybt ned i onlinerollespillet World of Warcraft efter de figurer, monstre, udstyr, trylleformularer og ikke mindst mytologi, som binder såvel spillets kort, grafik og mekanikker sammen.

Hver spiller konstruerer sine egne decks med udgangspunkt i World of Warcrafts figurklasser, der hver især har sine spilmekanikker og tempo - det handler derfor om at finde en spilstil, som passer til temperamentet, og sammensætte et deck af kort som fungerer i duellerne mod andre spillere.

Hearthstone er i sit udgangspunkt gratis at spille, men i løbet af spillet vindes der guld, som blandt andet benyttes til at låse op for flere kort at konstruere decks med. Der kan også smides kolde kontanter i spillet som en genvej til at få flere og bedre kort.

Heartstone kobler op mod spillers Battlenet-profil, og der er derfor adgang til de samme kort og decks, uanset hvilken platform der spilles på. Men det betyder selvfølgelig også, at Hearthstone kun kan spilles med en aktiv internetforbindelse.

På mange måder er Hearthstone et rigtig godt spil for de spillere, der aldrig tidligere har prøvet kræfter med et mere komplekse kortspil.

Spillet har nærmest løftet sin brugerflade ud af børnespillenes æstetik, spillerne holdes i hånden og spilmekanisk er Hearthstone endnu meget fladt i sine taktiske og strategiske muligheder. Ikke dermed sagt, at det på nogen måde er nemt at vinde over andre spillere.

Hent det her til: iOS




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere