Artikel top billede

Tidligere direktør fra HP og NetDesign får top-stilling i dansk it-firma

Keld Jersild Olsen, der blandt andet har været administrerende direktør i HP og NetDesign, har netop fået en ny top-stilling i et dansk it-selskab.

Tidligere direktør i HP og NetDesign, Keld Jersild Olsen, bliver ny senior vice president for services i Columbus.

Det meddeler Columbus i en pressemeddelse, hvor det også fremgår, at Keld Jersild Olsen afløser Steen Hybschmann, der i februar blev udnævnt til administrerende direktør i Columbus Danmark.

Keld Jersild Olsen havde en 15 år lang karriere i HP Danmark, inden han meget pludseligt og under stor mystik forlod virksomheden i 2011.

Senere kom han til det TDC-ejede NetDesign, hvor han stoppede i november 2012 i forbindelse med en række store ændringer af virksomheden og medarbejder-fyringer.

Senest har han i en kort periode været senior vice president hos Nets, og nu skal han så stå i spidsen for at drive Columbus' serviceforretning.

"Keld Jersild Olsen har mere end tyve års erfaring fra it-branchen, og har indgående viden om at drive en serviceorganisation. Columbus' serviceforretning er et vigtigt ben i Columbus' strategi, og det er afgørende, at vi får en person, der kan fortsætte den positive udvikling," udtaler koncernchef Thomas Honoré fra Columbus.

"Columbus er en sund koncern med en stærk finansiel platform, og jeg glæder mig til at være med til at udvikle serviceforretningen og sikre, at Columbus' kunder får førsteklasses support," udtaler Keld Jersild Olsen selv om det nye job.

Columbus, der arbejder med blandt andet implementering og servicering af software til ERP, CRM, BI og portaler, havde i 2012-årsregnskabet en omsætning på 203,7 millioner kroner og 159 ansatte.

Læs også:

Keld Jersild Olsen efter exit: Sådan efterlader jeg NetDesign

HP-direktør Keld Jersild Olsen stopper i selskabet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Er din backup en illusion?

Én gang om måneden leverer Computerworld Events en kort Cyber Briefing. Denne gang kan du komme helt tæt på, når ScanNet stiller skarpt på din virksomheds backup- og databeskyttelsesstrategi.

16. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere