TOPHISTORIE:Tryg skiller sig af med 225 it-medarbejdere: Outsourcer stor del af sin it-drift til indere

Artikel top billede

CPR-numre flyder frit på nettet

Fortegnelser over sygdomme, cpr-numre, navne og kontooplysninger kan findes med enkle søgninger på internettet, viser undersøgelse.

Navne, cpr-numre og i enkelte tilfælde også kontonumre på børn med psykiatriske diagnoser og voksne med livstruende sygdomme flyder rundt i offentligt tilgængelige registre.

Det viser en undersøgelse, som DR i samarbejde med analysefirmaet Udbudsvagten udarbejdet lavet ved at søge i offentligt tilgængelige data i de danske kommuner.

Udbudsvagtens søgerobot fandt med relativt enkle søgninger 1.464 cpr-numre i 21 forskellige kommuner.

Informationerne stammer blandt andet fra ansøgninger til støtte til børn med psykiatriske diagnoser, økonomisk støtte til datterens violinspil, tilskud til genoptræning efter alvorlige sygdomme som cancer, blodprop og inkontinens.

Der er også fundet ikke-anonyme klager om hjemmeplejens vurdering af en borgers praktiske evner i egen husholdning.

Mange af oplysningerne har været offentligt tilgængelige i mere end tre år.

Omfanget bekymrer Kevin Leig Bengtsson, der er direktør for Udbudsvagten.

"Jeg synes, at det er et stort tal, og jeg synes, på baggrund af den analyse, vi nu har lavet, at problemet er stort og udbredt. Det er ikke kun noget, der finder sted hos småkommuner eller små institutioner, det er meget udbredt," siger Kevin Leig Bengtsson til DR Nyheder.

Aarhus Kommune offentliggjorde i sidste uge, at man som følge af en menneskelig fejl havde lagt cirka 1.600 cpr-numre på borgere i kommunen på internettet. Oplysningerne lå tilgængelige i næsten et år.

Hvert cpr-nummer med tilhørende navn blev ved en fejl lagt på internettet sammen med titlen på et brev sendt fra kommunen til borgerne.

It- og Digitaliseringschef i Aarhus Kommune, Rasmus Ry Nielsen, mener, at de mange lækager blandt andet hænger sammen med, at kommunerne får flere og flere it-systemer.

Forbrugerrådet mener, at der er behov for strammere lovgivning.

"Jeg synes, det er chokerende høje tal. Persondataloven skal strammes, så den også gælder for offentlige myndigheder. Og så skal teknologien fra kommunens side være i orden," siger seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk Anette Høyrup til DR.

Læs også:

Forslag: Afskaf CPR-nummeret og indsæt en data-minister for Danmark

Teleselskaber udleverer helt ukritisk følsomme data




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere