Verdens sikreste telefon på trapperne - nu kommer Blackphone

Om få uger ser verden-historiens bedst sikrede mobiltelefon dagens lys.

Artikel top billede

Verdens angiveligt mest sikre mobiltelefon, Blackphone, er klar og ventes klar til salg om ganske få uger.

Indtil videre har nogle tusinder forudbestilt telefonen, der ifølge producenterne sætter helt nye standarder for sikkerhed og beskyttelse af private oplysninger.

Blackphone er bygget specifikt til at modstå snageri og andre sikkerhedsproblemer.

Telefonen kører på en særlig Android-version, der er designet helt fra bunden med henblik på at undgå hacking og lignende, ligesom telefonens særlige systemer sikrer, at både samtaler, sms'er, fildelinger og video-konferencer er helt beskyttede mod tredjeparts snageri.

Hertil kommer, at brugerens bevægelser på internettet ikke vil efterlade nogen som helst spor, der kan trackes.

Ifølge selskabet bag Blackphone, Silent Circle, er efterspørgslen meget stor.

Således har selskabet ifølge ham allerede ordrer inde på flere millioner telefoner. Heraf skal flere hundredetusinder leveres til KPN, der skal sælge Blackphone i Tyskland, Belgien og Holland.

Altid skjult

Ifølge Silent Circle er Blackphonen designet på en måde, der gør, at kommunikation mellem to telefoner altid vil være krypteret og skjult for snagende øjne, hvis blot den ene af de to telefoner er en Blackphone.

Dette skyldes, at samtalen i så fald vil blive ført gennem Silent Circles sikrede servere.

Direktør Phil Zimmerman siger, at Silent Circle ikke vil beholde en kopi af krypteringsnøglen. Det betyder, at selskabet slet ikke er i stand til at videregive oplysninger til myndighederne - selv hvis virksomheden egentlig gerne ville.

Helt sikker er telefonen dog ikke.

"Hvis NSA virkelig gerne vil skaffe sig adgang til din telefon, ja så får de sikkert adgang til din telefon," siger Phil Zimmerman.
Han er tidligere fredsaktivist, men fortæller, at han under udviklingsarbejdet med den sikre telefon har arbejdet sammen med personer, som han ellers aldrig ville have troet, at han ville få noget at gøre med.

De tæller blandt andre en tidligere amerikansk Navy Seal-elitesoldat samt en tophacker, der lever af at udføre bestilte 0-dags angreb.

Ifølge ham er flere efterretningstjenester også interesseret i Blackphone.

Du kan læse mere om, hvordan Blackphone er bygget op her: Her er verdens mest sikre smartphone.

Annonce

Riskpoint A/S (Riskpoint Solutions Limited)

Senior Developer

Københavnsområdet

KMD A/S

Support Consultant

Nordjylland

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S