Artikel top billede

Fem råd: Sådan skal du bare IKKE gøre på Facebook

Når du lægger dit hele liv ud på de sociale medier, inviterer du i nogen grad til angreb fra svindlere. Her er fem gode råd, hvis du vil undgå det.

Med bølgen af sociale medier, som i stigende grad bliver en integreret del af vores hverdag, udsætter vi os oftere for angreb udefra.

Og ofte er det uheldige og ikke særlig gennemtænkte handlinger, som vi smider på for eksempel Facebook, som kan få svindlere til at rette fokus mod en.

En ny undersøgelse fra sikkerhedsfirmaet Kasparsky viser, at mere end hvert tredje forsøg på phishing i 2013 skete på sociale medier - og hver femte kommer fra Facebook.

Man kan undre sig over, hvorfor onlinesvindlere vil gå efter Facebook, da der ikke er værdier i sig selv på det sociale medie, men identitetstyveri, spredning af phishingmails, spam og malware og afpresning er ikke unormalt og er redskaber, som internetsvindlere bruger.

Sikkerhedsfirmaet har fundet fem fejl, som du IKKE må gøre på Facebook, hvis du gerne vil beholde din virtuelle avatar for dig selv.

1. Læg alt om dig selv på Facebook

I en tid, hvor et "like" åbenbart kan redde sultne børn i Afrika, er vi meget afhængige af den lille tommel. Derfor lægger vi med spænding og nærmest en rus et billede af den nyfødte eller vores fødselsdag på Facebook i håb om, at der kommer flere hundrede "likes".

Men det er ikke altid være det smarteste at gøre. Med sådanne informationer kan cyberkriminelle samle store bunker information og materiale, hvis de planlægger et angreb mod dig, din netbank eller sågar arbejdsgiver.

Undgå derfor at opgive din fødselsdag og vigtigst: fødselsår. Undgå derudover at videregive information om slægtninge, kæledyrs navn (som ofte er en sikkerhedskode til glemte passwords) eller anden personlig information, som kan misbruges af hackere.

2. Offentlige posts

Facebook har en funktion, så man kun deler med sine venner og venners venner. Har du ikke slået dette til, kan din ekskæreste, fremtidige arbejdsgiver, reklamebureauer og ikke mindst cyberkriminelle se alle posts.

Aktiver derfor denne funktion, så du kun deler med dine venner og venners venner som standard, og skulle der så være en besked, som skal deles med hele verden, så kan det gøres ved den enkelte besked.

3. Usikkert kodeord

Det lyder som en banalitet, men det kan ikke siges for mange gange. "1234password" er og bliver en dårlig kode, og endnu værre er det, hvis du bruger den samme kode til Facebook, LinkedIn, Gmail og så videre.

Facebook kan derudover give hackerne en ide om, hvad din kode er andre steder, hvis du bruger kæledyrsnavne, børnenavne, fødselsdagscifre eller lignende.

Få en stærk kode med store og små bogstaver, tal og meget gerne symboler, som ikke er relateret til datoer, som er frit tilgængelige.

Og husk kun at bruge koden til Facebook.

4. Tjek ind

Med Facebook kan du tjekke ind overalt, og de billeder, som du lægger på Facebook via Facebookappen, kan have geo-tagging på sig.

Det giver folk en indikation af, hvor du befinder dig, hvor du arbejder og hvad du laver. Et restaurantbesøg, hvor du har tjekket ind, viser en potentiel tyv, at du ikke er hjemme.

Deaktiver derfor geo-tagging i de billeder, som du lægger på Facebook, og lad være med at bruge Facebook til at tjekke ind med. Gør du det alligevel, så hav en lille gruppe venner, som du kan vise det til.

5. Bliv venner med folk, du ikke kender

I det sekund du trykker 'accepter anmodning' har du givet adgang til al den information, du har postet i 'kun venner'.  Ved at gøre det, sætter du både dit og dine venners privatliv og sikkerhed på spil.

Mange bruger nemlig 'venners venner'-indstillingen og pludselig når deres opdateringer m.m. meget bredt ud. Din nye ven kan nu sende beskeder (der måske indeholder spam eller phishing) og blive venner med endnu flere i din vennekreds - for jeres venskab er med til at højne hans troværdighed.

Bliv derfor kun venner med folk, som du reelt kender, og skriv eventuelt til dem, inden du accepterer et "venskab".

Læs også: Guide: Få professionel sikkerhed i Windows 7

Læs også: 13 'sandheder' om it-sikkerhed som ikke holder vand

Læs også: PET-chef: Derfor rager it-sikkerhed danskerne en høstblomst




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere