Artikel top billede

Foto: Uffe Weng. (Foto: FOTOJOURNALIST UFFE WENGPhotojournalist Uffe Weng / Uffe Weng)

Er TDC en knivskarp forretning eller en skygge af fortidens telegigant?

Er nutidens TDC de sørgelige rester af fortidens teleeventyr eller en moderne, velsmurt og fokuseret forretning?

Når det kommer til TDC, er der næsten lige så mange holdninger, som der er kobberkabler i den danske muld.

Den ene dag kritiseres telegiganten for at være alt for dominerende på det danske telemarked og for at holde konkurrenterne ude.

Den anden dag går kritikken på, at TDC's løsninger er for dyre.

TDC blev under kapitalfondenes ejerskab fra 2005 til for et par år siden kritiseret for at bevæge sig i en helt forkert retning.

Mod en noget mindre position på det europæiske telemarked, end det ellers kunne være blevet til.

TDC's transformation

Udenlandske afdelinger er solgt fra i ét væk, opgaver er outsourcet, ansatte har mistet jobbet. TDC er skrumpet ind.

Men har det gjort TDC til en bedre eller værre virksomhed, end hvis det ikke var sket?  

I dag er TDC A/S på Københavns Fondsbørs og har den vej rundt forpligtelser til at tilfredsstille investorerne - hvilken igen fører til handlinger, der møder kritik fra andre steder:

Carsten Dilling fokuserer alt for meget på tal frem for ansatte og kunder, lyder det blandt andet.

Holdningerne er mange. Og forskellige alt efter, hvem man spørger.

Indiskutabelt er det dog, at TDC i dag er et markant anderledes teleselskab, end det var for bare fem-syv år siden for slet ikke at tale om dengang, Tele Danmark var navnet på Danmarks største teleselskab.

Derfor er TDC bedre i dag - ifølge Carsten Dilling

Men hvad mener virksomhedens koncernchef, Carsten Dilling, egentlig selv om den udvikling, der har fundet sted i TDC over en årrække?

Han overtog tøjlerne i TDC i sommeren 2012, da Henrik Poulsen skiftede til Dong Energy.

Carsten Dilling har dog været en del af TDC's øverste ledelse siden 2007 og således også i den periode, hvor rigtig mange store forandringer har fundet sted.

"Jeg tror, at vi gennem den kapitalfonds-æra, vi nu har afsluttet, er blevet en meget mere effektiv og fokuseret virksomhed," siger Carsten Dilling til Computerworld.

"Det er ikke en virksomhed, der har visionen om at skulle ud og eje hele Europa og gøre det halvgodt i en række markeder - det er en fokuseret og meget veldrevet virksomhed efterhånden."

Kunsten at tjene penge - også når man er under pres

Men hvad mener koncernchefen egentlig med, at TDC er en veldrevet virksomhed? Halvårsregnskabet, der netop er offentliggjort, vidner jo netop om et meget presset TDC, der eksempelvis mistede 39.000 mobilkunder alene i andet kvartal og oplevede et fald i omsætningen på 5,5 procent?

"Det kan du se på vores evne til at tjene penge, selv om omsætningen falder, og vores evne til at konvertere det til et positivt cash flow, som i kvartalet er vokset 40 procent bare i forhold til sidste år," siger Carsten Dilling. 

"Det er en meget effektiv og fokuseret forretningsmodel," lyder det. 

Carsten Dilling erkender dog også, at TDC har ændret sig. At det skulle være en trist forandring, er bare ikke koncernchefens version af TDC-historien.  

"Det er klart, at når vi snævrer det geografiske domæne ind, må vi også kigge på, hvordan vi kan øge værdien for vores kundebase og sælge mere ind med flere typer løsninger."

"Det er der, vi eksempelvis går ud og investerer i erhvervssiden - i systemintegrations- og hostingforretninger - og bygger it-services på vores telco-services. Det er en rigtig god cocktail."

Dillings beskrivelse af TDC anno 2014 lyder kort og godt:

"Vi er mere fokuserede geografisk, men til gengæld bygger vi mere virksomhed og løsninger på omkring vores kundeforhold."

Men det er som sagt bare koncernchefens syn på sagerne. Andre kan have en anden opfattelse; kunder, investorer, analytikere og konkurrenter.

Man kan mene meget om TDC, og det er da også de færreste, der ikke mener noget.  

Læs første del af interviewet med Carsten Dilling her

Læs også:

Carsten Dilling: Her har vi kernen i fremtidens TDC

TDC hårdt presset: Sådan rammer pris-krigen telegiganten




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere