Artikel top billede

Pyha: Du slipper for blue screen of death-opdatering

En fejlramt opdatering til Windows, der sender maskinen i blå skærm, sniger sig uden om de danske Windows-brugere. Her fortæller Microsoft hvorfor.

Den seneste sikkerhedsopdatering fra Microsoft er ramt af flere forskellige fejl, der kan sende computeren i knæ og vise den blå dødsskærm.

Der er blandt andet problemer med driver-opdateringer, som giver brugerne problemer med fejlmeddelelser og nedbrud.

Det kan du læse mere om her: Windows-opdateringer havner i 'blue screen of death'

Microsoft kan dog berette, at problemerne ikke ser ud til at ramme i Danmark.

"Både Windows-teamet og vores kundeservice melder, at vi ikke har modtaget henvendelser fra danske brugere, som har oplevet blue screen of death-scenariet," fortæller Katrine Prien, der er PR Manager i Microsoft i Danmark.

Begrundelsen for at vi slipper er, at vi i Danmark er en smule bagefter de amerikanske opdateringer.

"Det skyldes med stor sandsynlighed, at vi ruller disse opdateringer ud i faser, netop så vi kan nå at rette eventuelle fejl, og at opdateringerne typisk rammer Danmark en til to dage senere. Hvis danske brugere skulle opleve scenariet, opfordrer vi dem til at kontakte vores kundeservice," fortsætter hun.

Sådan kommer du videre

Rådet fra Microsoft lyder på at afinstallere de fejlramte filer, og firmaet har udarbejdet en guide til, hvordan du kommer videre, hvis uheldet har ramt dig og din maskine.

Microsoft har desuden fjernet links til de fire fejlbehæftede opdateringer.

Inden der kommer nye opdateringer, foreslår Microsoft, at ramte brugere starter deres maskiner i 'sikker tilstand' og afinstallerer de defekte opdateringer manuelt.

Du kan finde Microsofts guide her.

Læs også:
Her er læren af Windows 8.1: Sådan kan du undgå kaos næste gang

Windows-opdateringer havner i 'blue screen of death'




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere