Artikel top billede

Nokia "dumbphones" skal bruge norsk browser

Microsoft Mobile har netop indgået en aftale med den norske browser-udvikler Opera om, at samtlige Nokias featurephones skal benytte Opera Mini browseren.

Opera Mini browser skal være den nye default browser på alle nye Nokia telefoner med styresystemerne S30+, S40 eller Asha. Dermed er det slut for Nokias egen browser Xpress i nye telefoner.

Som en del af aftalen vil alle brugere af Xpress blive opfordret til at opdatere deres telefon med den nyeste Opera Mini i stedet for deres eksisterende browser.

Samtidig vil alle fabriksnye featurephones med de gældende styresystemer have den nyeste Opera browser installeret.

Opera stærk på data-kompression

Operas styrke består i deres evne til at komprimere data på farten. Derfor er browseren et oplagt valg til de telefontyper, som sælges på emerging markets, hvor data-dækningen er tyndere.

"Dette er en fantastisk mulighed for at sprede fordelene ved Opera Mini til millioner af forbrugere på vores kernemarkeder. Der er stadig mange mennesker, som ikke er gået med på smartphone-bølgen, men Opera Mini kan alligevel give dem en fantastisk browseroplevelse," siger Lars Boilesen, direktør hos Opera Software, i en pressemeddelelse.

Featurephones har stadig en berettigelse

Symbian var engang et styresystem med hundredvis af millioner af brugere over hele kloden. I dag er det størst på emerging markets, mens det er gledet ud af bevidstheden hos langt de fleste forbrugere i den vestlige verden.

Alligevel kunne Nokia i 2012 prale med at have rundet 1,5 milliarder solgte enheder alene med S40 styresystemet.

Symbian og Asha er featurephone styresystemer fra Nokia, som anvendes i ekstremt billige telefoner med internetadgang. De nyeste telefoner med Asha kan fås helt ned fra 300 kroner på indiske markeder.

Læs også: Derfor vil Microsoft købe Nokia: Her er grunden




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Er din backup en illusion?

Én gang om måneden leverer Computerworld Events en kort Cyber Briefing. Denne gang kan du komme helt tæt på, når ScanNet stiller skarpt på din virksomheds backup- og databeskyttelsesstrategi.

16. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere