Artikel top billede

Stofa-fusion er startskud for frontalt angreb på TDC

Tv-kunderne er nøglen til succes for Stofa i kampen mod TDCs YouSee, mener analytiker. Men evnen til at opfylde kundernes krav om god service er afgørende for, om det lykkes at kapre nye kunder.

Nyheden om at energi- og telekoncernen SE (SydEnergi) nu samler sine tv-, bredbånds- og teleaktiviteter i et samlet forretningsområde, er startskuddet på en skærpet konkurrence om kunderne på det danske marked.

Og SE's hovedmodstander i den kamp er uden sammenligning TDC's YouSee, som i dag sidder på mere end 50 procent af tv-kunderne.

Sådan lyder vurderingen fra aktieanalytiker i Sydbank Morten Imsgard. Han peger på, at krumtappen i SE's fremtidige forretning bliver evnen til at kapre kunder til koncernens tv-løsninger.

"Aktivet i det her er SE's tv-forretning, hvor Stofa er omdrejningspunktet. Kan man vinde tv-kunder, er der en ret god chance for, at man kan sælge de andre ydelser (telefoni og bredbånd, red.) som tillægsydelser," siger Morten Imsgard med henvisning til, at tv-kundernes loyalitet over for deres udbyder er langt større end på mobilmarkedet.

"Tv-kunder er de kunder, der bevæger sig mindst. Har man først fingre i en tv-kunde, er det også vældig attraktivt at forsøge at sælge andre ydelser til husstanden."

"Og nu udvider Stofa med mobiltelefoni, som har været en klar mangel ved de produkter, som Stofa har haft hidtil. Så det er meget tæt på at være en kopiering af det, TDC gør; nemlig at sælge samlede løsninger til husstanden med en fuld produktpalette med både telefoni, internet og tv-løsninger - og gerne i samlede pakker," siger Morten Imsgard.

Stofa er TDC's eneste udfordrer

Efter giganten TDC er Stofa i dag en suveræn nummer to på tv-markedet. Men med en markedsandel på omkring 10 procent er der lang vej op til TDC's +50 procent. Men derfor kan Stofas ejere i SE-koncernen sagtens bide TDC i haserne.

"SE er reelt set det eneste andet selskab i Danmark, som har aktiverne til at føre den her strategi. De er suverænt de næststærkeste i tv-markedet og derfor også dem, der har forudsætningerne for at skabe en sammenlignelig platform," siger Morten Imsgard.

Han hæfter sig samtidig ved, at Stofa og SE vælger at satse på selv at drive sin kundeservice med ansættelsen af 100 nye medarbejdere. For nylig valgte TDC at gå den modsatte vej ved at outsource store dele af sin kundesupport til det amerikanske selskab Sitel.

Morten Imsgard advarer dog om, at kundeservice på tv-og telemarkedet er en helt anden og mere krævende disciplin end på det energimarked, som SE-koncernen bygger på.

"Der vil SE nu pleje kunderne meget tæt. Men hvis de skal have en chance, skal de forstå kundeservicen helt ned i mindste detalje. Kravene til kundeservice på telemarkedet er enorme og helt anderledes end på elmarkedet," siger han.

Læs pressemeddelelsen fra SE (SydEnergi) her.

Læs også:

SE: Stofa-køb er et frontalangreb på TDC

TDC hårdt presset: Sådan rammer pris-krigen telegiganten




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere