Vild USB-opgradering gør (næsten) alle andre kabler overflødige

Et nyt USB-stik vil ændre din telefon, din tablet og din pc. Både hastighed og brugervenlighed forbedres i ét kæmpe hop. Og de første modeller er klar inden nytår.

Artikel top billede

Næste generation af USB, den såkaldte Type C, vil for alvor forandre din næste pc, din telefon og din tablet. Og det måske allerede inden årsskiftet.

Det demonstrerede USB-sammenslutningen for Computerworld på Intels udviklerkonference i San Francisco.

Først og fremmest fordi næste generation af USB, kaldet Superspeed USB, kommer med muligheden for at overføre helt op til 100 Watt via de nye kabler.

Det giver mulighed for at oplade ikke bare din telefon eller din tablet via kablet, men også bærbare computere vil kunne modtage strøm via det nye USB-stik. Til sammenligning kan den eksisterende USB-standard overføre maksimalt 7,5 Watt.

Samtidig kan der, selv om din maskine oplader, overføres data. Og ikke bare data, men data som med USB Superspeed 3.1 er oppe på en hastighed på 10 gigabit per sekund - eller cirka dobbelt op i forhold til de eksisterende USB 3.0-modeller.  

Det betød, at de demoer, som USB-organisationen kunne vise, havde bærbare computere, som med blot ét stik både opladede maskinen og samtidig styrede både harddiske, skærme og mus.

I en af demonstrationerne, vi fik lov at prøve, flyttede vi derfor over 800 megabyte i sekundet via en USB 3.1 port.

Software bestemmer hvordan porten skal vende

USB Type C giver desuden muligheden for at vende porten om. Det betyder, at du kan oplade din smartphone fra et USB-stik på din bærbare - og via samme stik (selvfølgelig med telefonen taget ud) derefter oplade din bærbare.

Dobbeltheden dækker dog ikke kun strøm, men også muligheden for at flytte filer. I dag er en enhed typisk enten en vært, hvor filerne ligger, eller en enhed som henter filerne.

Med den nye USB-standard kan din telefon, din tablet eller din bærbare skifte mellem de indstillinger, sådan at din bærbare kan fungere som en ekstern harddisk for din telefon - og omvendt.

Selve stikket på USB Superspeed er i øvrigt krympet til en størrelse, som minder om de mini-USB stik, der er på markedet i dag. Forskellen ved Type C forbindelsen er dog, at den er mere holdbar og samtidig symmetrisk.

Det betyder, at du ikke længere skal rotere et USB-stik 3-4 gange for at forbinde det, men nu blot kan sætte det i. For almindelige forbrugere er det måske den største forbedring af dem alle.

Dog betyder det mindre stik også, at tablets og bærbare computere nu kan blive endnu tyndere, uden at det går ud over forbindelsesmuligheden. Kombineret med Intels blæserfri Core M processorer giver det mulighed for virkeligt tynde bærbare computere, som stadig vil have fuld forbindelse til omverdenen.

USB alliancen siger selv, at produkter med USB Superspeed kommer på markedet tidligt i 2015, men at flere producenter er så begejstrede, at de prøver at få dem ud inden udgangen af 2014.

Læs også:

USB-dock test: Få meget mere ud af din tynde bærbare

Kæmpe sikkerhedsproblem kan ramme alle dine USB-enheder

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Vil du være med til at opbygge og udvikle Forsvarets dronekapacitet?

Københavnsområdet

Rambøll Management Consulting

Senior AI Engineer

Midtjylland

Center For IT og Medicoteknologi

Teknisk projektleder til IT med afgørende betydning for sundhedsvæsenet

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Lector ApS har pr. 9. juli 2026 ansat Simeon Dimitrov som IT-konsulent i Lectors TeamShare-gruppe. Han skal især beskæftige sig med cloud og infrastruktur samt design og optimering af Lectors infrastruktur og løsninger. Han kommer fra en stilling som DevOps Engineer hos Kraftvaerk. Han har tidligere beskæftiget sig med Azure og onprem infrastruktur, automatisering, implementering og optimering af cloudløsninger. Nyt job

Simeon Dimitrov

Lector ApS

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS