Pc-producenterne slås på liv og død i presset marked: De første ofre er faldet

ComputerViews: Kendte pc-producenter trækker sig ud af markedet og dropper deres pc-forretning, mens andre buldrer frem. En konsolideringsbølge er i gang. Hvem bliver den næste?

Artikel top billede

ComputerViews: Efter mange år med svimlende salg er bøtten vendt for pc-producenterne, der nu slår sig i tøjret i forsøgene på igen at finde en forretningsmodel, der kan sikre vækst og fremgang.

Nedturen for pc-markedet har efterhånden været i gang i nogle år og er drevet af forbrugernes lyst til at i stedet at sætte pengene i nye smartphones og tablet-computere.

Der sælges fortsat rigtigt mange pc'er, men fortidens vækst-rater er væk, og det er i sig selv hårdt nok for producenterne, der har gearet sig til hård priskrig, meget små indtjeningsmarginer og meget stor volumen, der skal sikre en tilstrækkelig stor indtjening og tilstrækkelig lave indkøbspriser.

Forskellige strategier

De forskellige pc-producenter går til det skiftende markedslandskab på forskellig måde. Fælles for dem er, at ingen af dem endnu med sikkerhed ved, hvor nedturen vil lande.

Alene i de seneste par uger har Toshiba opsagt 900 ansatte fra selskabets pc-division, elimineret halvdelen af sine globale salgsregioner og mange steder trukket sig ud af konsumer-markederne og droppet produktionen af en række pc-modeller til konsumområdet.

I stedet vil Toshiba fokusere på salg til erhvervslivet, hvor man kan sælge i bulks, der alt andet lige giver større indtjening per handel.

Toshibas omstrukturering kommer efter, at Sony tidligere på året helt trak sig ud af pc-markedet og stoppede helt med at udvikle og designe nye pc-produkter, mens produktionen af de ellers populære Vaio-computere blev overtaget af den japanske investeringfond, Japan Industrial Partners.

Grund: Sony vil i stedet fokusere på smartphones og tablet-computer.

Det kan du læse mere om her: Sony sælger pc-forretningen - vil ikke være med længere

Også Samsung trækker følehornene til sig.

Selskabet har fornylig meddelt, at det trækker sig helt ud af Europa, når det gælder salg af bærbare computere - dog muligvis kun midlertidigt.

Samsungs grund: "Vi tilpasser os hurtigt til markedets behov."

Det kan du læse mere om her: Samsung trækker stikket på europæisk laptop-salg

Samsungs exit skyldes, at pc-salget især har det hårdt i det teknologisk modne Vesteuropa, hvor forbrugerne i stor stil har kastet deres kærlighed på smartphones og tablet-computere og altså dermed efterladt pc'erne til at være et slags husholdningsprodukt, hvor det først og fremmest er pris, der er afgørende.

Det europæiske pc-marked har i flere år været domineret af HP, Lenovo, Acer, Dell og Asus, mens Samsung ikke engang har været inde på Top 10.

Analysehuset IDC har tidligere peget på, at Samsungs nedgang i Europa blandt andet skyldes, at selskabet har forsømt at investere i udvikling af de helt billige såkaldt entry-level-pc'er, der er populære i Europa.

Helt i toppen

I den anden ende har vi en række af de store pc-producenter.

Helt i toppen ligger HP, der for tiden faktisk oplever ret massiv fremgang i EMEA (Europa, Mellemøsten, Afrika), hvor selskabets markedsandel i Q2 lå på 21,7 procent - en fremgang på hele 27,2 procent i forhold til samme kvartal i fjor.

Største fremgang har den næststørste leverandør i EMA, Lenovo, imidlertid haft. Selskabet har fra Q2 i 2013 til Q2 i 2014 haft en fremgang på hele 51,1 procent og sidder i dag på 18 procent af markedet.

Samtlige de fem største pc-producenter EMEA - HP, Lenovo, Acer, Dell og Asus - har haft fremgang, mens det altså ser værre ud i feltet lige under.

Herhjemme er den store vinder kinesiske Lenovo, der i de senere år har skovlet markedsandele til sig på det danske marked, mens HP herhjemme er næststørst og Acer tredjestørst.

Det kan du læse mere om her: Den store danske pc-krig er slut: Kineserne vandt

Der er med andre ord et stort udskilningsløb i gang blandt pc-producenterne i det pressede marked, hvor de svageste selskaber trækker sig ud, mens de stærkeste kæmper videre om markedsandelene.

Det er værd at notere, at Dell og HP fortsat ligger godt placeret i toppen af listen, selv om disse virksomheder i meget stor udstrækning også er ved at bevæge sig over i det mere lukrative marked for services til erhvervslivet.

I det billede spiller deres pc-forretninger imidlertid fortsat en vigtig rolle som fremskudt base rettet mod ikke mindst erhvervsbrugerne, hvor pc'erne er noget, der følger med, når man køber større erhvervs-løsninger..

Du kan læse mere om Dells massive kursændring: På besøg i Austin: Her er det nye Dell.

Spørgsmålet er nu, hvor mange af de gamle pc-producenter der reelt er plads til i det faldende marked. Og hvem der bliver den næste, der trækker sig ud.

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    AI/Data Engineer

    Københavnsområdet

    Gyldendal A/S

    Erfaren udvikler med AI-fokus

    Københavnsområdet

    Roskilde Universitet

    AV Tekniker

    Region Sjælland

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Online og København

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S