Artikel top billede

Ny liste: Så mange penge har de rigeste it-folk

Her er listen over de rigeste mænd og kvinder i USA. Det er i høj grad de kendte it-iværksættere, der pryder listen - se den her.

Takket være et stigende aktiemarked bliver de rigeste mennesker i USA bare rigere og rigere.

Det skriver det amerikanske finansmagasin Forbes.

Øverst på listen finder vi fortsat Microsoft-stifteren Bill Gates, der ifølge Forbes er god for 81 milliarder dollars, omkring 475 milliarder kroner.

Microsoft-ikonet må snart være vant til at bære den behagelige titel som USA's rigeste, for han har toppet listen 21 år i træk nu, skriver finansmagasinet.

Bill Gates har da også særligt i de senere år gjort sit for at komme af med nogle af de mange penge, der bare bliver ved med at strømme ind på bankbogen.

Han har ifølge Forbes foræret omkring 176 milliarder kroner væk via Bill & Melinda Gates Foundation siden år 2000.

Oracle-stifter skovler også penge ind

Bill Gates er langt fra den eneste it-iværksætter, der har forstået, hvordan man tjener penge i den helt store skala.

Ganske vist er det investoren og forretningsmanden Warren Buffet, der ligger nummer to på listen med en anslået formue på næsten 393 milliarder kroner, men nummer tre er Larry Ellison fra Oracle, der menes at være god for 293 milliarder kroner.

Larry Ellison har i øvrigt netop meddelt, at han trækker sig som administrerende direktør i Oracle for i stedet at være bestyrelsesformand og CTO - teknisk chef - i selskabet.

Den nu 70-årige Ellison stiftede Oracle i 1977 sammen med Bob Miner og Ed Oates, og han har siden formået at gøre det til en virksomhed med 122.459 ansatte, en omsætning på over 45 milliarder dollars og et resultat på næsten 11 milliarder dollars, omkring 60 milliarder danske kroner (2013).

De ny-rige it-folk på listen

Længere nede på Forbes' liste over de rigtigste mænd og kvinder i USA finder vi som sagt også andre it-personer.

Facebooks Mark Zuckerberg ligger nu nummer 11 på listen med en anslået formue på 199 milliarder kroner.

Google-medstifter Larry Page klarer det også ganske godt ved at lægge på en 13. plads.

Han menes at have en formue på knap 185 milliarder kroner, skarpt efterfulgt af partneren Sergey Brin på plads nummer 14, hvor han kan nyde en formue på stort set det samme beløb som Larry Page.

Amazons stifter og direktør, Jeff Bezos, ligger nummer 15 på listen med en anslået formue på 179 milliarder kroner.

Derudover finder vi også også andre it-kendisser på Forbes' liste, blandt andre Steve Ballmer som nummer 18 og Michael Dell på plads nummer 25.

Nu indeholder denne Forbes-liste kun de amerikanske it-rigmænd.

Bill Gates er dog også den rigeste mand i verden med sin enorme formue på 475 milliarder kroner, men han bliver jagtet af den mexicanske telemogul Carlos Slim Helo, der menes at være god for 391 milliarder kroner.

Læs også:

Larry Ellison trækker sig som administrerende direktør i Oracle

Her er de 13 rigiste it-nørder i verden




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Digital vækst 2024

På Digital Vækst 2024 bringer vi danske virksomheders organisation, forretning og data i spil samt spejler dem i det, som teknologipartnerne bringer til fadet. Konferencen bliver tætpakket med dygtige digitale ledere og frontkæmpere fra ind- og udland. De har én opgave på dagsordenen: At inspirere dig til at træffe de rigtige forretningsmæssige, teknologiske og strategiske valg i 2024, som kan sikre vækst for dig.

19. marts 2024 | Læs mere


Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de IT-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

20. marts 2024 | Læs mere


AI Impact Day: Har du styr på risiko og governance – og er du klar til AI Act?

AI og Machine Learning har for længst gjort sit indtog i centrale, kritiske forretningssystemer, og både udviklere, platformleverandører og koncerner er begyndt at udforske mulighederne. På dette eksklusive event dykker vi ned i AI's indflydelse på fremtidens forretnings- og IT-drift. Men vi ser også på, hvordan du mest effektivt arbejder med governance og risikostyring på dine AI-projekter.

21. marts 2024 | Læs mere