Ubuntu-fonen på trapperne (igen) - vi venter stadig i spænding

Ubuntu står nu klar med en mobilplatform og producenter, der kan bygge telefonerne. Men det bliver en kamp op ad en meget stejl bakke.

Artikel top billede

Man skal så meget ondt igennem, før det kan blive godt.

Det er den korte udlægning af arbejdet med Ubuntus telefonplatform, der nu er færdig i første version - efter flere udsættelser.

Først forsøgte folkene fra Canonical, firmaet bag distributionen, at samle penge ind til telefonforsøget gennem crowdfunding, men det gik knap så godt.

Det kan du læse mere om her: Ubuntu mangler 110 millioner kroner inden i morgen

I december 2013 fortalte den sydafrikanske grundlægger af Linux-distributionen, Mark Shuttleworth, at der var fundet en løsning på pengeproblemerne.

Ordene faldt på web-konferencen Le Web i den franske hovedstad Paris, hvor Mark Shuttleworth oplyste tilhørerne om, at der var underskrevet en kontrakt med en telefonleverandør, som er klar til Linux-platformen.

Her fortalte han også, at der kommer telefoner på markedet i løbet af 2014.

Canonical fortæller, at der er indgået aftaler med mobilproducenterne bq fra Spanien og kinesiske Meizu om at producere telefonerne til verdens forbrugere.

Til december?

Efter lang ventetid kommer den platform, som telefonerne skal forsynes med, i form af et software-produktet fra Linux-distributøren - dog i en release to manufacturing eller rtm-udgave, der henvender sig til udviklere og producenter.

Med rtm-versionen på plads er der en forhåbning om, at hardware-produkterne også snart dukker op.

Den første udgave kan meget vel blive Meizu MX4 Ubuntu Edition, som Ubuntu-folkene har udviklet i samarbejde med den kinesiske producent.

Hvis alt går efter planen, kan den blive færdig til december i forskellige versioner med processor fra MediaTek, 20.7 mega-pixel-kamera og en skærmopløsning på 1920 x 1152 pixel.

Der bliver nævnt et prisniveau mellem 200 og 400 dollar (1.180 til 2.360 kroner), hvilket placerer telefonerne i den billige ende af smartphone-skalaen.

Hvis du ikke kan vente på en færdig pakke med telefon og software, kan du selv installere Ubuntu på eksempelvis Nexus 4, Nexus 7 eller Nexus 10.

20 millioner brugere, men ...

En unik ting ved Ubuntus telefon-software er, at platformen er designet til dobbelt-brug.

I praksis betyder det, at der er tale om både en telefon og en arbejdscomputer.

Det er nemlig muligt at docke sin telefon og bruge applikationerne i desktopmode med mus og tastatur.

Ifølge Ubuntus webside bruges distributionen af 20 millioner computerbrugere verden over, og derfor forudser virksomheden selv, at der er god plads til den nye telefonplatform.

Historien viser dog, at det er svært for en ny mobilplatform at bide sig fast i et marked, der er domineret af Android og til dels af Apples software.

Det kan Microsoft nok skrive under på. Firmaet har - trods solide penge- og pr-muskler - mere end svært ved at få Windows Phone til at få fodfæste.

Samme vurdering lyder fra en analytiker.

"For det første er 20 millioner brugere ikke særligt mange, og for det andet viser Microsofts erfaring, at selv om man har mange desktop-brugere, så er det stadig ikke let at bide sig fast som mobilplatform," siger Anders Elbak, der er it-analytiker i IDC.

"Det bliver rigtig, rigtig svært for Ubuntu at få fodfæste som mobilplatform. Der er kun et lille salgspotentiale, og derfor bliver det ligeledes svært at få telefonproducenterne med på vognen, hvilket er en ond cirkel."

"Det bliver et niche-produkt for ganske få entusiaster," siger han.

I forbindelse med mobilplatformen er der også lanceret et udvikler-kit (SDK) til at bygge apps til Ubuntu.

Du kan læse mere om projektet her.

I videoen fortæller Mark Shuttleworth om Ubuntu-strategien.

Læs også:
Ny spændende Nokia-konkurrent fra telefonrebeller

Nokia er kongen af Windows Phone

Ubuntu mangler 110 millioner kroner inden i morgen

Ubuntu vender telefon-fiasko til en ny succes

Event: Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger | København V

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

27 maj 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS