ComputerViews: Der er dyb tilfredshed hos CSC Danmark, der for første gang i årevis er i stand til at fremvise et gedigent overskud på 442 millioner kroner.
Det kan du læse mere om her: Efter års kæmpe-underskud: Pludselig tjener CSC Danmark igen penge
Med en enkelt undtagelse har CSC ellers år efter år landet store underskud på flere hundrede millioner kroner siden 2006 med et samlet underskud på bundlinien i milliard-klassen.
Den store turnaround
Alarm-klokkerne har i flere år bimlet i selskabet, der for længst har erkendt, at den er helt galt i den danske forretning, der da også har været i gang med en turn around i flere år.
Den har selvfølgelig haft som mål at gøre den danske forretning profitabel, men også - og ikke mindst - at strømline og trimme organisationen og forretningen, så CSC igen kan komme på omgangshøjde med sine rivaler i det stadigt mere konkurrenceprægede servicemarked, hvor alle de store leverandører flokkes om at komme til fadet.
Her har CSC i årevis været plaget af en dødvægt af gamle systemer og en støvet og træg organisation, der har været lige lovlig magelig og vant til, at ordrer og penge kom strømmende af sig selv fra især staten i store, lukrative it-ordrer.
Og ikke mindst har CSC været voldsomt plaget af høje lønninger og en hæmmende overenskomst, der har gjort det svært at tilpasse butikken efter dets indtægter.
De dyre medarbejdere
Der har med andre ord været rigeligt at tage fat på for CSC.
Der er ingen tvivl om, at en væsentlig del af årsagen til dette første positive resultat i mange år, har været det langvarige opgør med fagforbundet Prosa, som selskabet gennemgik i 2011.
Dengang havde en række CSC-medarbejdere et opsigelsevarsel på næsten to år, hvilket betød, at det ikke kunne betale sig at fyre dem, hvis der ikke var opgaver til dem.
Derfor blev de placeret på 'bænken,' hvor de med fuld løn sad og bedrev tiden med ingenting.
Det kan du læse mere om her: Derfor er CSC-konflikten en nedtur for alle parter
Det er i sagens natur en uholdbar situation for en virksomhed med underskud og udfordringer med produktiviteten, og konflikten brød ud, da CSC opsagde overenskomsten med Prosa til fordel for en for medarbejderne mindre fordelagtig overenskomst med HK Samdata.
Konflikten rasede i flere måneder. CSC kom ud som sejrherren og gik straks, det var muligt, i gang med at fyre folk i hundredevis: CSC fyrer: Så stor overkapacitet har CSC haft.
Tusind mand ude af vagten
Siden konflikten er antallet af medarbejdere i CSC blevet næsten halveret fra et par tusinder til lige under tusind medarbejdere.
Alene fra forrige års regnskab til dette regnskab er antallet af ansatte faldet med 185 ansatte.
Til gengæld er løn-omkostningerne faldet med 175 millioner kroner, som dermed spiller en væsentlig rolle i selskabets jagt på ny profitabilitet.
Overskuddet viser dermed, at konflikten med medarbejderne var udtryk for rettidig omhu for et selskab i overlevelseskamp.
Det gælder dog, at vejen mod profitabilitet ikke alene har handlet om at skille sig af med medarbejderne.
Det har også handlet om at finde nye forretningsgange, ny agilitet og muligheden for at ændre sig hurtigere med de skiftende vilkår i markedet, hvor CSC gennem de senere år har tabt flere store og lukrative ordrer i selskabets kernemarked.
Tjener penge på selve forretningen
Interessant i regnskabet er det, at CSC kommer ud med et plus på 128 millioner kroner på den primære drift - altså selve forretningen uden afskrivninger og andre regnskabs-teknikaliteter.
Det er første overskud på driften siden 2008/2009, og første gang i årevis, at CSC's driftsmargin med 8,1 procent er positiv.
For bare to år siden var selskabets driftsmargin katastrofale minus 29,3 procent.
CSC tabte sidste år 93 millioner kroner på den primære drift, hvilket dog var en kæmpeforbedring i forhold til året før igen, hvor CSC tabte næsten en halv milliard kroner på den primære drift.
Alt i alt viser det, at CSC i et stykke tid har været på vej mod det positive resultat og altså har haft det lange lys på i sin forretningsudvikling.
Den rigtige størrelse
Regnskabet viser desuden, at CSC nu er ved at den rigtige størrelse.
I hvert fald har selskabet i regnskabsåret hensat 26,6 millioner til 'omkostninger til omstrukturering.' I fjor hensatte selskabet 153 millioner kroner på denne post.
I alt har CSC i år afsat 297 millioner kroner til de såkaldte 'hensatte forpligtelser,' der dækker over forventede tab på igangværende ordrer samt altså omkostninger til omstruktureringer.
Også dette beløb er markant mindre end i tidligere år. Sidste havde CSC her afsat 489,6 millioner kroner. Året før igen omkring trekvart milliard kroner.
Konklusionen er altså klar: CSC ser efter mange års krise og desperat kamp med et hav af dårlige sager ud til at have fået ryddet op i butikken og har igen meldt sig på banen som en troværdig spiller i markedet.
Her giver positiv økonomi altid tillid, for markedet ved, at leverandører, der tjener penge, nok ikke drejer nøglen om, hvilket kronisk underskudsramte virksomheder har det med at gøre.
CSC sigter helt sikkert efter større overskud næste år, hvor det er sandsynligt, at hensættelserne til de dårlige sager og omnstruktureringer vil nærme sig nul.
Så er banen helt ryddet, og CSC kan igen for alvor begynde at bevæge sig fremad.
