Artikel top billede

Vedhæftede filer eller ren cloud: Tør du bruge Microsofts nye mail-funktion?

Microsoft vil gøre op med de vedhæftede filer til e-mails og i stedet have brugerne til at gemme filerne på OneDrive. Men det er langt fra alle, der er vilde med den udvikling.

Microsoft giver med et nyt tiltag brugerne af Outlook Web App  - som blandt andet kan tilgås af Office 365-kunderne - et alternativ til de traditionelle, vedhæftede filer, vi kender fra e-mailen.

Som vi skrev i sidste uge, betyder det, at brugerne af OWA nu via funktionen "Del med OneDrive" automatisk kan uploade en fil fra computerens harddisk til OneDrive, når de vedhæfter den til en e-mail.

På den måde får modtageren af e-mailen et link til filen på OneDrive i stedet for selve filen.

"Når du nu sender filer til andre, kan alle i stedet for at skulle åbne vedhæftningen, redigere den og så sende dokumentet tilbage til dig, simpelthen åbne dokumentet direkte fra linket og redigere et enkelt udkast," lyder argumentet blandt andet fra Microsoft.

Selvom denne type løsninger har eksisteret længe, har det skabt en del opsigt, at "Del med OneDrive" nu implementeres så direkte i Outlook Web App. 

"Det vil jeg ikke bruge"

For selvom Microsoft har ret i, at det til tider kan være noget bøvlet at arbejde med vedhæftede filer, der sendes frem og tilbage mellem brugerne og redigeres af forskellige modtagere, så er det ikke alle Computerworlds læsere, der jubler over den nye funktion i Outlook Web App.

"Jeg skal ikke have private dokumenter eller dokumenter vedr. min virksomhed liggende i M$ OneDrive," lyder det blandt andet fra en læser i debatten.

"Har ikke noget at bruge denne funktion til overhovedet, ej heller på mit arbejde. Og hvad hvis jeg ikke har lyst til at bruge OneDrive? Jeg skal ikke have mere end højst nødvendigt til at ligge på steder, som jeg ikke 100 % styrer selv," skriver en anden.

Flere læsere mener, at man har mere kontrol over filerne, hvis man ikke overlader dem helt til OneDrive eller andre cloud-tjenester.

"Det kan godt være at der er lige så stor risiko for at få sin e-mail hacket som at få sin cloud hacket, men jeg kan da i dag tage den vedhæftede fil og lægge den lokalt på min egen storage løsning, og så er jeg da i det mindste sikret, at jeg senere kan komme til filen, også hvis min account er blevet hacket."

Og en anden læser skriver:

"Reglen må være at man ikke uploader materiale, som man ikke vil have i nakken en dag som en boomerang"

Der er flere læsere, der skriver, at de slet ikke ønsker at anvende cloud-løsninger på grund af risikoen for at blive hacket og privacy-bekymringer, mens andre derimod skriver, at de allerede anvender eksempelvis Dropbox, OneDrive eller Google Drev til udveksling af filer i stedet for at vedhæfte dem på traditionel vis til en e-email.

Hvad gør du?

Uanset hvad er der næppe tvivl om, at der generelt bliver udvekslet flere filer via forskellige cloud-tjenester og samarbejdssystemer, og at den klassiske måde at vedhæfte filer til e-mails på på den måde også får konkurrence fra nye sider.

Fortæl gerne herunder, hvilken form for udveksling af filer du foretrækker - og hvorfor?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere