Danske Tradeshift er nået langt siden stiftelsen i 2010 med åbninger af udviklingskontorer lige fra Kina over Danmark til San Francisco i USA.
Men ambitionerne rækker meget, meget længere, efter virksomheden på fire år er vokset til mere end 215 medarbejdere, der servicerer og udvikler løsninger inden for især e-fakturering til kunder i 190 lande.
"Vi ønsker at forbinde alverdens virksomheder og blive en slags Facebook for virksomhederne," fortæller en af Tradeshifts tre grundlæggere, Gert Sylvest, til Computerworld.
Han stiftede for fem år siden Tradeshift sammen med to tidligere chefer fra IT- og Telestyrelsen, Christian Lanng og Mikkel Hippe Brun, mens den kendte it-iværksætter Morten Lund har siddet som bestyrelsesformand.
Siden har venture kapital-fonde og virksomheder investeret over 750 millioner kroner i virksomheden, hvor de tre oprindelige stiftere og ejere ikke har solgt ud af deres beslutningskapacitet.
"Investorerne har investeret i vækst, og nu er det sgu os selv, der skal fastholde vores vision og eksekvere på den. For vi vil hellere rykke på visionen og udleve den, end få dødsstødet i et opkøb, som måske kan gøre os rige nu og her," lyder det fra Gert Sylvest, som flere gange har takket nej til tidlige købstilbud.
Med andre ord, så vil Tradeshift-stifterne hellere dø med støvlerne på frem for at være en lille sidegeschæft i en større virksomhed.
Problemer med online-tillid
Men hvad var det lige Gert Sylvest sagde om, at e-fakturavirksomheden Tradeshift skulle være Facebook for virksomheder?
"Nethandel og online-kommunikation mellem to parter handler i høj grad om tillid. Eksempelvis er ingen i tvivl om, hvem der kommunikerer på Facebook. Den tillid mellem flere parter vil vi også meget gerne opbygge hos Tradeshift," forklarer han
Så udtrykket 'Facebook for virksomheder' handler ikke om at dele kattevideoer og madopskrifter på Tradeshifts platform. Snarere er det at bygge noget, der har potentialet til at forbinde alle virksomheder i verden.
Det kunne eksempelvis indebære en tydeliggørelse af identifikationsprocessen mellem en køber til en sælger, da tillid mellem handlende altid har været et problem i internettets 25årige historie.
Her har Tradeshift set nogle mønstre fra de sociale medier, hvor ens netværk og (handels)historik kan være med til at styrke en virksomheds troværdighed.
"Øget tillid kan føre til hurtigere og mere sikre handler. E-fakturering kan overflødiggøre en masse manuelle processer og ordrebekræftelser over telefonen. På den måde kan vi være med til at nedbringe forsinkelser og fordyrelser i hele forsyningskæden," lyder løftet fra Gert Sylvest.
Logikken er her, at hvis andre virksomheder kan se firma XYZ på Tradeshifts platform, og der oven i købet er indgået en masse handler med firma XYZ.
Derved kan ens egen virksomhed også trygt handle og overføre penge til firma XYZ.
Virksomheden får hurtigt lån
Som et andet eksempel på at mindske risici og sikre hurtigere finansiering fremhæver Gert Sylvest en lille leverandør af trådløst netværk, som får en stor ordre fra et stort teleselskab.
Den lille netværksvirksomhed skal ud og investere flere millioner kroner i udstyr for at kunne levere til teleselskabet. Den investering kan risikere at flagre i de 90 dage, som det store teleselskab har til at betale sin regning.
"Hvis det store teleselskab på dag ét forhåndsgodkender det lille fiberfirmas e-faktura i vores system, så har banken jo bevis for, at pengene kommer ind på kontoen, og banken kan yde lånet med det samme," siger Gert Sylvest.
"På et mere overordnet plan handler det om at skabe viden om betalingssikkerhed i vores netværk på en måde, som banker og traditionel institutionel finansiering ikke er i stand til. Samtidig vil vi også gerne have, at virksomhederne kan vise, hvem de handler med," fortsætter han og vender dermed tilbage til Facebook-analogien.
Åbn og luk for netværk
Gert Sylvest understreger i samme åndedrag, at handelsaftaler ikke automatisk popper op i Tradeshift-systemet på samme måde som Facebook-kommentarer.
"Mange virksomheder holder meget, meget tæt med, hvem de har som leverandører og kunder, og det skal de selvfølgelig have lov til. Ideen med det sociale lag er dog, at man kan se alle tilmeldte virksomheder på Tradeshift, mens man selv bestemmer, hvem der ser ens virksomheds netværk," forklarer han.
Det betyder eksempelvis, at mindre danske virksomheder kan bryste sig af at have store internationale spillere som deres kunder. De store, internationale spillere kan på samme måde læne sig opad leverandører med en grøn profil for at fremhæve deres miljøbevidsthed.
"Det handler i sidste ende om hårde transaktioner frem for sociale ting som chat, selvom man naturligvis også kan chatte med andre virksomheder helt ned på afdelingsniveau. På den måde får man som køber eller sælger direkte kontakt til relevante kontaktpersoner i vores netværk," siger Gert Sylvest.
Spiser kirsebær med det store
For seks måneder siden tilføjede Tradeshift ny funktionalitet, så de tilmeldte virksomheder kan tilføje deres medarbejdere på virksomhedernes profiler.
Det sker som et blandt flere led i bestræbelserne på at kunne levere en konkurrencedygtig platform, der skal tage kampen op mod giganter som blandt andre SAP og Salesforce, der begge har lignende eller beslægtede løsninger for e-fakturering.
Også bankerne er en konkurrent til Tradeshift, som under parolen 'shift happens', vil forsøge at få formidlet kontakt mellem køber og sælger på sin egen platform.
For i sidste ende lever den danske e-fakturavirksomhed af penge fra blandt andet finansieringsservices, når alverdens virksomheder handler med hinanden via e-fakturaer, som Tradeshift har udviklet ovenpå den åbne UBL-standard.
Standarden er på vej mod at blive ISO-certificeret, og den anvendes blandt andet også inden for EU's SEPA-projekt (Single Euro Payment Area) og i det danske NemHandel-system.
NemHandel-systemet blev for øvrigt søsat i Danmark med kraftig assistance fra Gert Sylvest og Tradeshifts to tidligere kontorchefer fra IT- og Telestyrelsen.
Slut med containere til Polen
At Tradeshift også er en trussel mod etablerede arbejdsgange kan blandt andet illustreres i, at en af virksomhedens kunder er stoppet med at pakke to containere hver anden uge.
Disse to containere var ellers fyldt med fakturaer, der blev sendt til Polen, hvor der sad 25 mand klar til at taste tallene ind i lokale faktureringssystemer.
I mellemtiden er Tradeshift også vokset til at være mere end en e-faktureringsvirksomhed.
"I dag er vores finansielle services det største forretningsområde, hvor vi blandt andet håndterer netværket, risici og identiteter mellem køber og sælger. Om fem år kan det største forretningsområde godt blive app-markedet, som vi er i gang med at udvikle i især Kina," forklarer Gert Sylvest.
Potentiale på 500 milliarder
Dette app-marked kan sammenlignes med Facebook-apps, hvor virksomheder kan skræddersy forskellige programmer som eksempelvis økonomisystemer til små virksomheder på Tradeshifts platform.
Her er forretningsmodellen 70/30 mellem henholdsvis udvikler og Tradeshift, som det også kendes fra Apples App Store og andre app-butikker.
Indtil det projekt for alvor kommer op at flyve, kan Tradeshift trøste sig med, at det kun er godt fem procent af Vestens fakturaer, der i dag benytter e-fakturaer. Dermed at vækstpotentialet enormt for selskabets nuværende kerneforretning.
EU vurderer i den sammenhæng, at der alene i Europa er omsætnings- og besparelsespotentialer på helt op mod 500 milliarder kroner inden for e-fakturering.
Potentialet ligger blandt andet i hurtigere betalinger, billigere administration og sløjfning af dobbelt-indtastninger.
