SSD'er er fantastiske.
Små bokse med magi, som kan gøre din computer langt, langt bedre i næsten alle tilfælde. Det er en af de opgraderinger, du kan give din computer, som vil give den største mærkbare forskel, hvis du før brugte en klassisk HDD.
I mange tilfælde vil SSD give den en større hastighedsforøgelse end at købe et af de bedste grafikkort.
De er dog stadig ikke altid den perfekte løsning, når du skal opbevare data på din computer. Prisen per gigabyte er stadig højere på en SSD, selvom den er faldet drastisk i løbet af de sidste par år, og HDD'er har også en længere levetid.
Med hensyn til prisen koster en 120 GB SSD cirka 450 kroner. Du kan få 1 TB på en HDD for 400 kroner.
Læs her en række tips og tricks til, hvordan du bedst får mest ud af den vanvittige SSD-hastighed.
Hvad skal ligge hvor
Helt enkelt sagt så er en SSD ofte en mindre, men hurtigere harddisk, imens en HHD er en større, men langsommere harddisk.
Din SSD skal indeholde dit OS (Windows, OS X), programmer og spil, som du spiller for tiden. En computer booter ofte langt, langt hurtigere med en SSD end med en HDD.
Pladsen er ofte sparsom, så udvælg hvilke programmer ud over dit OS, som skal have den største hastighedsforøgelse. Programmer, som du installerer på en tilhørende HDD, vil ofte stadig opleve en stigning i loadtider, alene fordi du har installeret dit styresystem på en SSD.
På en HDD - enten i din stationære eller på en ekstern harddisk - skal du placere alle dine enkeltstående filer som for eksempel mediefiler, Adobe-filer og dokumenter: Filer som du alligevel ikke tilgår særlig ofte, og som ikke kræver store loadtider, når du endelig gør.
Dens slags filer vil ikke opleve den store hastighedsforsøgelse alligevel, hvis de blev lagt på en SSD. Musikprogrammet som bruger filerne, kan sagtens ligge på SSD'en og vil åbne hurtigere.
Red en gammel computer med en SSD
Gamle computere bliver ofte udskiftet, når de begynder at opføre sig langsomt og ustabilt. Men med en SSD-disk, en skruetrækker og lidt fingersnilde og viden om, hvordan man skifter harddisken, kan en ældre computer godt leve et par år endnu.
Skribenten her fik liv i en snart fire år gammel Macbook Pro fra 2011 ved at skifte den gamle 300 GB Tochiba-HDD ud med en nyere Samsung EVO 840 120 GB SSD. Maskinen kører nu bedre, end da den blev købt.
Det kostede 600 kroner og tog 15 minutter at gøre - og de 10 gik med at finde den rigtige skruetrækker til at få harddisken fri.
Tjek på nettet og skil din bærbar ad, før du bestiller en SSD. Ikke alle bærbare computere tillader, at man kan skifte harddisken.
Hold lidt plads fri
SSD'er bliver langsomme, hvis du fylder dem op til randen. SSD'er bruger en del plads på at lave midlertidige filer, som den flytter rundt, sletter og danner igen, og hvis du fylder den op til mindste megabyte, så får SSD'en mindre plads at arbejde på.
En god tommelfingerregel er kun at bruge cirka 75 procent af diskens plads. Resten kan du fylde over på HDD'en i din computer eller på en ekstern harddisk. Husk igen på at småfiler som musik og videoer - selvom de er store - burde ligge på en HDD i stedet.
Et godt råd er at holde øje med midlertidige filer, som programmer automatisk laver. Nvidia-grafikkortet har det med at lave en ekstra mappe fyldt med installationsfiler fra opdateringer (ofte at finde under C:\NVIDIA) Der er alene 500 megabyte at finde.
Defragmenter IKKE din SSD
Vi har alle fået viden ind med modermælken om, at man skal huske regelmæssigt at defragmentere sin harddisk.
Sådan er det ikke længere med SSD. Faktisk skal du slet ikke defragmentere en SSD. Det hjælper overhovedet ikke på en SSD, men vil blot lave en masse ekstra skrivninger på en SSD, hvilket unødigt vil forkorte dens levetid.
De nyeste styresystemer og Defrac-programmer ved godt dette, men ældre programmer kender måske ikke forskellen. Bare lad være.
Skal du reducere skrivninger til din SSD?
Skrivninger til en SSD vil forkorte din harddisk levetid. Dog er det ikke noget, som du skal tænke på. Jo, en defragmentering af SSD'en er unødvendig, fordi det eneste, du får ud af det, er kortere levetid, men du skal i dagligdagen ikke tænke over, hvor mange skrivninger du foretager dig.
Du har stadig mange, mange års levetid på en SSD ved normal brug, og du skifter nok resten af computeren ud før du udskifter SSD'en.
TRIM er til gengæld rigtig vigtigt
SSD'er kan kun skrive til tomme sektorer i dens lagerplads. Det betyder, at hvis den skal redigere en allerede fyldt sektor, så skal den læse sektoren, vide hvad der er, ændre det, slette det gamle og placere det redigerede. Det tager tid.
Styresystemer har det med kun at slette filer, når der rent faktisk er brug for pladsen. Det bliver blot markeret som "slettet", men ligger gemt og bliver stødt skrevet hen over, når der bliver brug for pladsen.
Det tager tid for en SSD.
TRIM er en kommando, som fortæller SSD'en, når celler ikke længere er i brug, hvilket betyder, at SSD'en overskriver de celler, som er klassificeret som "slettet", som var de rent faktisk slettet.
Der bliver altså ikke spildt tid og kræfter på først at læse indholdet. Det betyder, at SSD'en holder et vist niveau og ikke bliver langsommere med tiden på samme måde, som hvis TRIM ikke var aktiveret.
TRIM er som standard slået til på Windows efter Windows 7. TRIM fungerer ikke på Vista og XP, men der findes programmer til at aktivere det alligevel, hvis man gerne vil forblive på en XP-computer.
Hold dig fra "SSD-Optimeringsprogrammer"
Med mindre du har behov for at aktivere TRIM på et ældre OS, så hold dig fra SSD-optimeringsprogrammer. Programmerne lover at optimere SSD'en ved at køre TRIM og behandle filer, men TRIM er allerede aktiveret og langt de fleste SSD'ers firmware har allerede indbygget behandling af filer.
Der er intet der peger på, at programmerne får din SSD til at virke bedre. Det er lidt det samme med batteri-optimeringsprogrammer til Android: Ofte bruger de mere batteri, end de får telefonen til at spare.
Dette er blot en lille liste af gode råd. Hvis du har flere, så skriv dem endelig i kommentarfeltet.
