3-direktør efter Telia-Telenor-fusion: Vi er skræmt af situationen

Interview: Hos teleselskabet 3 er man skræmt over, at det danske mobilmarked med fusionen mellem Telia og Telenor er præget af to kæmpe selskaber. Alligevel finder 3-direktøren også lyspunkter i fusionen.

Artikel top billede

3-direktør Morten Christiansen ser både fordele og ulemper i fusionen mellem Telia og Telenor. Foto: Torben Klint.

Teleselskabet 3 har kigget med fra sidelinjen, mens de to tidligere konkurrenter, Telia og Telenor, nu er smeltet sammen til ét stort selskab i Danmark med omkring 3,5 millioner mobilkunder.

Direktør fra 3, Morten Christiansen, siger til Computerworld, at det er med lidt blandede følelser, at han har noteret sig, at nummer to og tre på det danske mobilmarked nu er blevet endnu større end telegiganten TDC's to millioner mobilbrugere.

"Vi forventede jo, det ville ske på en eller anden måde, selvom det ikke ligefrem en fusion, som jeg havde forudset. Der er jo nu blevet skabt en telekolos på det danske marked," siger Morten Christiansen.

Lille David mod to Goliather

Han erkender, at med fusionen står 3 tilbage som en meget lille David i kamp mod to store Goliath'er, da TDC og Telia-Telenor nu har mere end 80 procent af landets mobilkunder mellem sig.

"Vi er skræmt af fusionen, for det er lige pludselig to store overarme, som kommer til at dominere markedet. Det er ret skræmmende," indrømmer Morten Christiansen.

Stopper priskrigen nu?

Mens 3-direktøren på den ene side frygter for den nye situation, så understreger han også, at fusionen mellem Telia og Telenor bærer flere gevinster med sig.

"Enhver konsolidering på det danske telemarked - om vi selv er med eller ej - er glædelig. For det tager fokus væk fra priskrigen, hvor vi jo alle sammen var ved at slå hinanden ihjel," lyder det fra Morten Christiansen.

Han gætter på, at det ny-fusionerede selskab i første omgang vil ud og jagte omkostningsreduktioner, som forventes at ligge i omegnen af 800 millioner kroner med fuld effekt fra 2019.

"Derfor kan vi også forvente besparelser og fyringer i den helt tunge klasse over det næste stykke tid," vurderer Morten Christiansen.

I 3-direktørens optik vender Telia-Telenor-selskabet med andre ord blikket indad for at slanke forretningen, og kunderne vil næppe mærke noget til fusionen i form af eksempelvis prisreduktioner i første omgang.

"Med 3,5 millioner kunder skal de jo næppe ud og jagte nye kunder med de lave priser, men i stedet fokusere på bedre services og synergier. Selskaberne i Danmark er jo alt andet lige dobbelt så store, som de burde være, så selvfølgelig vil det få konsekvenser for på de interne linjer for medarbejderne."

Lad os nu lige vente på EU

Morten Christiansen ønsker ikke at kommentere på, om 3 vil udnytte stilstanden, mens fusionen er under sin konstruktion, til at slå på tromme for lavere priser hos sit eget teleselskab.

"I morges havde jeg et kort møde med mine 30 øverste medarbejdere, og der sagde jeg, at det umiddelbart er godt, der sker noget, der kan stoppe priskrigen for hele branchen," forklarer han.

Samtidig siger han, at det langtfra er sikkert, at fusionen mellem Telia og Telenor glider helt smertefrit igennem EU's konkurrenceapparat.

"Vi har set lignende fusioner i Østrig, Irland og Tyskland, og de steder blev det kun godkendt ved eksempelvis frasalg af underselskaber. Derfor venter vi også i spænding på, hvad fusionen får af konsekvenser for selskaberne i Danmark."

Morten Christiansen har tidligere været ude med udtalelser om, at 3 ikke er til salg, selvom 'det selvfølgelig er et spørgsmål om prisen'.

Det udsagn fastholder han ovenpå mega-fusionen, efter 3 tidligere har prøvet at få fingrene i både Telenor og Telia i Danmark - uden held.

Han kan i det mindste glæde sig over, at med fusionen er 3 gået fra fjerdepladsen på det danske mobilmarked til tredjepladsen.

Men der har aldrig været længere op til andenpladsen end nu.

Læs også: 

Stor-fusion: Telia & Telenor kan blive en bombe under TDC

Læses lige nu

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Nye kolleger søges til IT Stab i Forsvaret

    Nordjylland

    KMD A/S

    Compliance Officer

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Michael Benner som Senior Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med Microsoft Fabric Accelerator Framework herunder videreudvikling af frameworket, kundeimplementeringer og pre-sales opgaver. Han kommer fra en stilling som løsningensarkitekt hos Columbus Data & AI. Han er uddannet Økonomistyring fra Aalborg Universitet. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansat i revisionsbranchen hos PwC Forensic og Deloitte Forensic. Nyt job

    Michael Benner

    Norriq Danmark A/S

    Lector ApS har pr. 2. februar 2026 ansat Jacob Pontoppidan som Sales Executive i Lectors TeamShare gruppe. Jacob skal især beskæftige sig med vækst af TeamShare med fokus på kommerciel skalering, mersalg og en stærk go to market eksekvering. Jacob har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling i internationale SaaS virksomheder. Nyt job

    Jacob Pontoppidan

    Lector ApS

    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS