I sidste uge offentliggjorde Skat for tredje gang skattelister med en søgbar oversigt over, hvad selskaber i Danmark betaler i skat.
Blandt andet kan man i skattelisterne se, at it-giganter som HP, Oracle og Fujitsu ikke lægger en krone i skattekassen trods selskabernes store millionomsætninger.
Computerworld har talt med skatteminister Benny Engelbrecht (S) om formålet med listerne og ikke mindst om it-branchens brug af skattelys-lande.
Blandt andet fortæller skatteministeren i interviewet, at der formentlig til foråret kommet en dansk lov, der skal sætte en prop i pengestrømmene ud af Danmarks og vores fælles skattekasse.
Først spurgte vi dog ministeren, hvorfor han egentlig lægger danske selskabers skattebetalinger ud til frit skue.
Den aggressive skatteplanlægning
"Vi ønsker at skabe en bevidsthed om, hvordan virksomhedernes bidrag til skattebetalingen ser ud, selv om selskabsskat jo langt fra er den eneste måde, som virksomhederne bidrager til dansk økonomi," lyder det indledningsvist fra skatteministeren.
Hvordan har du det egentlig som ansvarlig for skatteinddragelsen i Danmark med, at store multinationale selskaber har store trecifrede millionomsætninger, mens de år efter år præsterer underskud, så de slipper for at betale selskabsskat i Danmark?
"Ja, vi har især fokus på aggressiv skatteplanlægning, og der skal vi imødegå nogle af de huller, der er. Der er jo en usynlig skattekonkurrence landene imellem, og det skal vi have gjort noget ved."
"I denne uge har vi haft møde i ECOFIN (EU's Ministerråd for økonomi- og finansministre), hvor det blev besluttet at gennemføre det, der hedder en 'omgåelsesklausul' for at imødegå gennemstrømningsselskaber, som vi kender det blandt andet fra Luxembourg og andre lande."
Anti-skattely-lov på vej
Hvad går denne omgåelsesklausul ud på?
"Man kan jo godt have en virksomhed, der helt legalt ejer en virksomhed i et andet land og betaler skat der. Men hvis man har en formodning om, at en virksomhed i udlandet, der på papiret ejer en dansk virksomhed, er et gennemstrømningsselskab, så skal vi kunne blande os."
"Med omgåelsesklausulen kan vi så gå ind og sige, at der skal ske en kildebeskatning i Danmark. Det nye skridt er så, at vi ikke bare får en dansk lovgivning på området, men også har en fælleseuropæisk tilgang, hvor landene er enige om, at sådan skal det være."
Hvornår sker der så noget i Danmark?
"Det skal vi forhandle om med Folketingets partier, og min hensigt er, at det skal gennemføres i dansk lovgivning så hurtigt som muligt. Realistisk set er det til foråret."
Et tab på 7.000 milliarder kroner
Så hvis jeg til næste år og i 2016 kigger på de åbne skattelister, vil der være færre multinationale selskaber, der har høje omsætninger, og som samtidig slipper for selskabsskatten?
"Tingene skal lige have tid til at virke, men hensigten er at få lukket for nogle af de her muligheder for aggressiv skatteplanlægning, der findes. Når det så er sagt, så kan et multinationalt selskab i Danmark jo godt have foretaget så store investeringer, at det kan trække investeringer fra i skat helt lovligt over flere år."
Hvor meget taber Danmark som følge af selskaber, der sender penge i skattely?
"Det har vi ikke noget præcist billede af, men på EU-niveau drejer det sig om 1.000 milliarder euro (cirka 7.430 milliarder kroner)."
Danske retssager for 18 milliarder kroner
Inden omgåelsesklausulen træder i kraft, er det så egentlig lovligt at sende penge i skattely. Mange selskaber har jo tilsyneladende gjort det rigtig længe.
"Vi har mange verserende sager lige nu, fordi vi mener, der er mange penge, der er sendt igennem gennemstrømningsselskaber. Østre Landsret har et stort sagskompleks liggende, som er sendt videre til EU-domstolen. Sagerne løber op i omkring 18 milliarder kroner. Vi forventer naturligvis at vinde de sager, selvom det vil tage noget tid."
Hvilke selskaber har I slæbt i retten?
"Jeg kan ikke gå ind og kommentere på enkelte selskaber i de verserende sager."
It-branchen har vækket skattefolket
Drejer det sig blandt andet om multinationale it-selskaber?
"Det kan jeg ikke sige noget om, men lige nu er der nogle meget interessante udviklinger i gang i EU og hos OECD, som kan eliminere nogle af de muligheder, der er blevet brugt ret flittigt af blandt andet af it-selskaber. Tættere kan jeg ikke komme det på nuværende tidspunkt."
Sådan helt overordnet, hvordan ser det ud med it-selskabers brug af skattely-lande?
"It-branchen er jo kendetegnet ved en høj grad mobilitet på tjenesterne og en høj grad af internationalisering. Det gør jo, at der er nogle særlige problemstillinger i den branche."
"Uden at nævne konkrete eksempler har it-virksomhederne været med til, at der i USA, Storbritannien og i Tyskland har været utroligt stort fokus på, at her har vi at gøre med et særligt stort problem, som er blevet større igennem de senere år."
Alle betaler ved kasse 1
De store it-selskaber skaber jo også meget i de lande, hvor de er i form af store anlægsaktiviteter og mange arbejdspladser. Skal de have en skatterabat på grund af deres biddrag til samfundet på andre områder?
"Mit udgangspunkt er, at der skal være lighed for loven for alle, uanset om man er et lille eller et stort selskab. Så hvis nogen bliver taget med fingrene i kagedåsen, så skal alle betale ved kasse 1."
Kan internationale it-selskaber i Danmark ligefrem forvente razziaer fra Skat, når I nu vil stramme op mod brug af skattelys-lande til at sende penge ud af Danmark?
"Hvordan Skat varetager sin kontrol, det overlader jeg trygt til dem. Men vi har afsat ekstra midler til særlig kontrolindsats inden for skattely-området."
Hvad med Google?
Hvad går det ud på?
"Det kan jeg ikke tale om i detaljer, da der forhandles med partierne i Folketinget om det. Men vil se på, hvor de største risici for skattely ligger, hvilken typer virksomheder benytter det, og hvilke selskabskonstruktioner de har."
Hvilke brancher handler det konkret om?
"Det kan jeg ikke sige, så indtil videre må alle uden rent mel i posen ryste lidt i bukserne."
Kunne det eksempelvis dreje sig om Google, der menes at have en omsætning på mellem en og to milliarder kroner i Danmark, mens selskabet betaler tre millioner kroner i dansk selskabsskat?
"Det kan jeg ikke kommentere på."
Læs også:
