CES 2015: Her er de vigtigste emner på verdens største teknologi-messe lige nu

Årets første og største tech-messe begynder netop nu. Her er de fem tendenser, som vil fylde mest til CES 2015.

Artikel top billede

Fyldte haller med blinkende panorama-skilte, duften af ny plastik og varme processorer så langt øjet rækker.

Sæsonen for tech-messer begynder mandag med en af de absolut største af slagsen med CES 2015 i Las Vegas.

Det er ved CES, Consumer Electronic Show, at producenterne får den første mulighed for at vise deres nyeste produkter frem. Det er her, hvor Sony, LG, HTC og alle de andre i slænget viser deres nyeste telefoner, skærme, vaskemaskiner og dimsedutter frem.

Sony har for eksempel allerede udsendt en trailer for sit presseshow, som på det kraftigste lader op til en lancering af en ny Z-telefon.

Det er også på CES, at årets kommende tendenser bliver spottet, og som er med til at tegne året i tech-verdenen. Her er en liste over fem tendenser, som vi uden tvivl vil se mere til på CES - og resten af 2015.

1. CORE M og ultra tynde bærbare

Intel's nyeste Broadwell-processor er den såkaldte Core M.

Den lille og strømbesparende bærbar-processor blev lanceret sidst i efteråret, og vi kan forvente at se en mange tynde bærbare computere, med de små processorer, som ikke behøver aktiv køling.

Computerworld har allerede testet Core M i den nye Lenovo Yoga Pro 3. Maskinen er som ventet tynd og let - men Core M processoren i maskinen imponerede os ikke. Så vi venter spændende på lidt test, før vi fælder vores dom.

Heldigvis er både Dell, Asus og Samsung også er på vej med ultra-tynde bærbare baseret på Core M-platformen.

2. 4K til alle skærme

Den høje opløsning "4K" var et af sidste års helt store buzzwords.

Men med høje priser var det stadig kun få af os dødelige, som havde råd til at købe et 4K-fjernsyn, som havde den nye opløsning - der er fire gange så høj som en FullHD-skærm.

Men priserne faldt i løbet af 2014 og 4K kan nu fåes til priser som er mere tilgængelige.

Det er en selvforstærkende tendens - for når der sælges flere skærme laves der også flere 4K-paneler på fabrikkerne, hvilket sænker omkostningerne og dermed også prisen. Helt som vi også så det med de første FullHD fjernsyn.

Ud over en lavere pris kan man også håbe på, at der kommer en reel innovationsbølge hos producenterne. 3D i privaten var en fæl skuffelse, som nævnes med samme foragt som navnet Voldemort i en Harry Potter-forsamling, og de meget hypede kurvede skærme er ikke en sællert.

Men 4K giver ikke mening uden indhold.

Vi holder derfor ekstra øje med Netflix på CES - her holder streaming-kongen pressemøde. Og mon ikke der vil blive snakket 4K? Netflix tilbyder allerede tilbyder 4K-indhold, men antallet er meget begrænset.

3. Virtual Reality 2.0 - denne gang burde det virke

Virtual Reality var stort tilbage i 80'erne, men det slog aldrig rigtig igennem. Nu prøver vi igen, og denne gang ser det ud til, at teknologien er med os.

I de sidste to år har vi set firmaer som Oculus Rift og Sony med deres Project Morpheus forsøge at fintune VR-formularen, så den kan optages af både masserne og entusiasterne.

Og denne gang bliver det til noget. Tidligere i år opkøbte Facebook firmaet bag Oculus Rift for 11 milliarder 

Både Oculus og Sony forventer at forbrugerne vil se de første glimt af deres Virtual Reality-headsets, og også Samsung offentliggjorde tilbage i september ved IFA 2014 et VR-headset, Gear VR, som dog kun virkede til Note 4-telefonen, og som sammenlagt ville koste omkring 9.000 kroner.

Gear VR skal som alt andet nyt fra Samsung ses som en form for beta-produkt, men da Computerworld prøvede headsettet tilbage i september var vi yderst imponerede.

4. Internet of things

At hver eneste enhed i vores hjem skal forbindes med vores smartphones er ikke en ny tanke, men teknologien, sensorerne og netværkene modnes konstant, og CES har i år et stort fokus på Internet of Things.

Specielt vil vi komme til at se langt mere biler med integrerede styresystemer, som langt hen ad vejen vil blive splittet i to segmenter: Apple CarPlay eller Android Auto - begge to operativsystemer fra henholdsvis Apple og Google, som skal gøre din mobiltelefon langt mere integreret.

5. Wearables

Endnu et buzzword fra 2014 sniger sig med over til 2015. Sidste års CES handlede i høj grad om fitness-bands og aktivitetstællere, men i løbet af året kom Google med Android Wear, Apple offentliggjorde deres Apple Watch, og selv Microsoft kom med sin version af et wearable.

Alene på Android Wear-fronten så vi i 2014 en lang række ure fra producenter som Samsung, Asus og LG, og ligeledes vil vi også se flere ure fra selvsamme og nye spillere.

Derudover bliver markedet for ure uden for Android Wear også større. Samsung går formodentligt ikke væk fra sit Tizen-styresystem, som de har brugt på de fleste af Samsungs smartwatches, siden de kom med det første smartwatch for to år siden, og ure som Pebble er stadig en stor succes.

Måske. Bare måske vil vi endda se smartwatches som har batterilevetider, som er værd at overveje.

Samtidig kommer der også fokus på andre former for wearables end blot ure, som ellers har fået det meste af opmærksomheden.

Vi kommer ikke til at se noget til Google Glass til CES, men Sony har tidligere offentliggjort et påtageligt headset til et par briller, som vi måske vil høre mere om, og samtidig kommer andre producenter også med teasere for wearables.

For eksempel kommer HTC med en teaser om, at selskabet vil præsentere en wearable, som "ikke er set mage til før". Det kan selvfølgelig bare være marketingssnak.

Vi vil formodentligt også komme til at se flere typer af wearables, som vil tage brug af de kurvede skærme, som nogle af Samsungs ure allerede har.

Læs også: Ny bærbar computer? Tag et kig på Lenovo Yoga 3 og Microsoft Surface Pro 3

LINK Mobility

Support Specialist

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Applikationsspecialister med fokus på Microsoft servermiljøer til Cyberdivisionen i Hvidovre

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Operations Engineer til drift af Infrastruktur

Københavnsområdet

AL Sydbank A/S (tidligere Arbejdernes Landsbank)

Tech Lead til Datacenter Operations

Københavnsområdet

Event: Årets CIO 2026

Andre events | Kongens Lyngby

Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2026 fejrer 21 års jubilæum, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

4 juni 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job