Artikel top billede

Danskerne værner om privatlivet på nettet - med mindre vi får rabat

Danskerne er meget fokuserede på at have et privatliv på nettet, med mindre der altså lige er en rabat inden for rækkevidde.

Næsten halvdelen af danskerne overvejer en internet-pause alene for at beskytte deres personlige oplysninger.

Men to ud af tre danskere ved slet ikke, hvordan de skal beskytte de personlige oplysninger.

Alligevel vil 42 procent gerne afgive persondata for at vinde en præmie og 37 procent for at opnå en rabat.

Sådan lyder en stribe af konklusionerne i en rundspørge blandt 7.000 europæere, heriblandt 1.000 fra Danmark.

Undersøgelsen er foretaget på foranledning af sikkerhedsfirmaet Symantec.

Med andre ord sidder de private oplysninger ikke mere fast, end at de kan vristes fri ved at udlove en iPad eller et års forbrug af kop-nudler i dusør.

Tillid til banker og hospitaler

Danskerne har dog en positiv tro på, at jo mere værdifulde deres data er, desto mere bliver der passet på dem.

Danmark er således det land i Europa, hvor forbrugerne har størst tillid til banker med 82 procent og hospitaler med 78 procent.

I den modsatte ende af skalaen finder man e-butikker, hvor blot 18 procent tror, at deres oplysninger bliver behandlet trygt og godt, mens de sociale medier er nede på otte procent.

Teknologifirmaer som Microsoft og Google har kun tillid fra 20 procent af brugerne, når det handler om at opbevare private informationer på tryg vis.

Falsk identitet

Over en samlet læst mener halvdelen ikke, at deres persondata er ordentligt sikrede, og lige så mange er utrygge ved at dele data med andre.

"Danskerne ved godt, hvad de skal gøre, hvis de oplever indbrud i hjemmet, men hvad gør man, hvis ens personlige data bliver stjålet? Danskerne ved ikke, om de skal gå til politiet, it-selskab eller sociale medier," siger Morten Efferbach, der er direktør for Symantec Norden.

Mange tager da også sagen i egen hånd.

Over 40 procent af danske forbrugere under 34 år giver eksempelvis falske oplysninger på nettet.

"Når folk føler, at de løber en risiko ved at give deres persondata ud, og de ikke føler, at beskyttelsen af disse data står mål med risikoen, er det bekymrende. Efter min opfattelse bliver konsekvensen, at forbrugere og virksomheder søger derhen, hvor risikoen for dataforbrydelse er mindst," siger sikkerhedsekspert i PWC Danmark, Mads Nørgaard Madsen.

Mine data er 75.000 kroner værd

Ligesom andre europæere føler danskerne, at virksomheder udnytter deres data, og at det ikke er fair.

To ud af tre danskere beretter, at deres persondata udgør en værdi.

Denne værdi kan omsættes og en tredjedel af de adspurgte vurderer, at deres data er 75.000 kroner værd eller mere.

Læs også:

Krypteringsnøgler til milliarder af simkort er blevet stjålet

Danske it-eksperter: Så præcist kan vi spore og overvåge - hvis vi vil




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere