Medier: Apple lancerer streaming musik-tjeneste til juni

Apple står til at lancere en helt ny musik-tjeneste til sommer. Og prisen står til at blive lav.

Artikel top billede

Apple vil ifølge flere medier lancere en helt nyt version af musik-tjenesten iTunes til juni.

Den nye tjeneste vil blive en abonnements-baseret streaming-tjeneste i samme stil som Spotify og lignende, hvor man får et månedligt beløb frit vil kunne forbruge musik.

I dag er iTunes bygget på, at brugerne køber musiknumre eller albums stykvis.

Forbrugerne siver

Det har været en fed forretning for Apple, der var blandt de allerførste til at se, at online-forbrugerne godt ville betale for musik på nettet, hvis blot de kunne få adgang til (næsten) det hele.

Sådan er det fortsat, men forbrugs-mønstrene har ændret sig fra køb af albums til, at forbrugerne forventer, at de kan streame musik døgnet rundt for et fast beløb.

Den udvikling kan Apple mærke på pengepungen, for omsætningen i iTunes Store falder med 13-14 procent om året i takt med, at forbrugerne i stedet søger over mod Spotify og lignende streaming-tjenester.

Pris skal falde

Apples nye musik-tjeneste bygger på streaming-tjenesten Beats Music, som Apple i maj 2014 købte for 17 milliarder kroner.

Det kan du læse mere om her.

Ifølge forskellige teknologimedier som TechChrunch og 9to5Mac vil Apple lancere 'mindst' en beta-version af den nye musik-tjeneste i forbindelse med udvikler-konferencen WWDC i juni.

Angiveligt sigter Apple efter, at et abonnement skal koste 7.99 dollar om måneden, hvilket med dagens kurs svarer til godt en flad halvtredser.

Den nye musiktjeneste skal med tiden i øvrigt hostes i Foulum uden for Viborg, hvor Apple skal i gang med at bygge datacenter.

Det kan du læse mere om her: Overblik: Så vildt bliver Apples kæmpe-byggeri i Foulum.

Læs også:

Efter nye moms-regler: Nu stiger priserne i App Store og iTunes Store

Apples fantastiske fidus: Hvorfor kan rivalerne ikke gøre det samme?

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,