Artikel top billede

Forsikrings-gigant skærer 75 procent af udgifterne med cloud

RSA Insurance Group, der har 21.000 ansatte på globalt plan og en gigantisk milliardomsætning, har kastet sig ud i et opsigtsvækkende cloud-projekt, der skal føre til kæmpe-besparelser.

Den London-baserede forsikringsgigant RSA har underskrevet en kontrakt med Amazon Web Services (AWS), der ifølge CIO Darran Price vil føre til, at udgifterne til it-drift kan mindskes med 75 procent.

Samtidig forventer RSA at kunne forbedre både agiliteten og stabiliteten i driften, skriver vores kolleger på det britiske CIO

"Det er et vigtigt strategisk fokus for os at sikre, at vores it kører så simpelt og effektivt som muligt," udtaler CIO'en.

"Ved at modernisere vores it, vil vores platform være betydelig mere fleksibel og spare os både tid og penge, og vores kunder vil få gavn af mere effektive online-services."

Systemerne kan helbrede sig selv

I en pressemeddelelse skriver RSA, at Amazon Web Services kommer til at drive it-løsningerne i hele RSA-koncernen, og at teknologien i første omgang kommer til at hoste et antal websider og digitale services.

"Webudviklerne i RSA vil også kunne bygge og implementere nye funktioner hurtigere og mere effekttivt uden behov for ekstern support," skriver RSA blandt andet.

"En del af systemerne, der hostes i skyen, er i stand til at 'helbrede sig selv', hvilket reducerer behovet for indblanding. Det ventes, at det vil bidrage til en reduktion på 75 procent i omkostningerne til at drive it-infrastrukturen og også til forbedret stabilitet," forklarer RSA.

Herhjemme er RSA Group også repræsenteret, da det er den koncern, som blandt andre Codan er ejet af. 

Cloud nummer tre på CIO-agendaen

Gartner har netop udgivet sin CIO Agenda Survey for 2015, hvor cloud ligger nummer tre på listen over CIO'ernes prioriteringer.

Gartner skriver dog også, at selvom cloud i dag er en levedygtig mulighed i mange it-projekter, der kræver infrastruktur og drift, er det ikke desto mindre ikke det emne, som CIO'erne bruger mest tid på at tænke over.

"Undersøgelsen resultater viser, at public cloud for de fleste CIO'er nu er en mulighed til projekter, men at det kun er den første overvejelse for en lille minoritet," udtaler Dave Russell, vice president hos Gartner.

RSA Group omsatte i 2013-regnskabet for omkring 97 milliarder kroner på verdensplan. 

Læs også:

Kæmpe CIO-undersøgelse afslører it-bossernes 2015-planer

Opgørelse: Så ofte går dine cloud-løsninger i sort




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere