Virksomhederne skriger efter Linux-folk: Derfor stiger efterspørgslen

Rigtig mange virksomheder mangler folk med kendskab til åben kildekode og med Linux-kompetencer.

Artikel top billede

Linux-folk er jaget vildt - på den gode måde.

Ifølge en undersøgelse foretaget af Linux Foundation er der ikke mangel på tilbud til kompetente Linux-professionelle og udviklere med erfaring fra den åbne kildekode-verden.

En vigtig årsag til den udvikling er cloud-tjenesterne, der som bekendt er højaktuelle for både private og erhvervsvirksomheder i alle størrelser, og som i stort omfang drives på fri og åben kildekode.

I undersøgelsen svarer 42 procent af respondenterne eksempelvis, at erfaring med Cloudstack og Openstack er uhyre eftertragtede på udviklernes cv'er.

Det skriver Computerworlds amerikanske søstermagasin Network World.

85 jobs i Danmark

Undersøgelsen er foretaget blandt 1.010 ledere og 3.446 Linux-professionelle fra hele verden, men naturligvis er Linux Foundation, der står bag undersøgelsen, farvet af sine interesser.

Det er dog nok noget om snakken.

En søgning med "Linux" i søgefeltet på jobportalen Jobindex.dk giver således 85 resultater med ledige jobs i kategorierne "informationsteknologi" og "ingeniør og teknik".

Til sammenligning dukker der 65 jobs op under "informationsteknologi", hvis man søger på "sikkerhed".

Høj løn og flekstid

Undersøgelsen er dog noget mere bastant i sin udmelding.

Her kan man læse, at 88 procent af respondenterne med ledelsesopgaver og med ansvar for teknisk personale fortæller, at det er vanskeligt at finde it-personer med de rette open source-kompetencer.

70 procent fortæller samtidig, at de arbejder hårdt på at beholde de folk, som allerede er kapret under firmafanen. Det gøres blandt andet i form af høje lønninger og fleksible arbejdstider.

Hovedparten af de tekniske ledere beretter ligeledes, at de er på jagt efter Linux-folk til ansættelse i løbet af det næste halve år, og de regner med, at det fortsat vil være et vigtigt satsningsområde og en prioritet fremover.

Blandt de respondenter, der er Linux-professionelle, mener 55 procent, at det er let at finde et job.

Knap så overraskende er det nok, at 90 procent mener, at kompetencer indenfor åben kildekode er en vigtigt komponent i karriererudviklingen.

Du kan selv hente hele undersøgelsen her.

Læs også:

Se hvor hurtigt dine kollegaer i it-branchen skifter job


Netcompany masse-ansætter danske it-folk: Lønnen er slet ikke en barriere

Her er de mest eftertragtede it-folk: It-specialister har kronede dage

Læses lige nu

    Annonceindlæg tema

    Offentlig digitalisering

    Fra effektivisering til digital suverænitet. Hvordan skaber det offentlige en digital fremtid med AI, sikkerhed og kontrol i centrum?

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

    Vlad-Andrei Fagarasan

    Norriq Danmark A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S