Artikel top billede

Priskrigen på it-outsourcing raser: Derfor får du mere for pengene

Nye teknologier, automatisering og en heftig konkurrence om kunderne fører til en usædvanlig hård priskrig på it-outsourcing.

Nye teknologier og leverance-modeller er med til at gøre 2015 til et rigtig godt år for købere af it-services.

Udviklingen betyder også, at outsourcing-leverandørerne har kastet sig ud i en priskrig, vi ikke har set magen til i de seneste 15 år.

Det skriver vores kolleger på det amerikanske CIO.

Steve Hall, partner i Information Services Group (ISG), siger, at prispresset påvirker alle multinationale outsourcing-virksomheder.

ISG Research estimerer ifølge CIO, at der over de næste to år vil blive forhandlet outsourcing-kontrakter for over 700 milliarder kroner, så det er ikke småbeløb, der er på spil i markedet.

Derfor falder priserne

Det mest interessante er dog de teknologiske fremskridt, der er med til at muliggøre, at outsourcing-virksomhederne kan sænke priserne:

"I en vis udstrækning afspejler priskrigene den voksende indflydelse, som robotbaseret proces-automatisering og cognitive computing har," udtaler Jeff Augustin, chef i outsourcing-konsulentfirmaet Alsbridge.

CIO skriver, at nogle outsourcing-virksomheder i de seneste måneder har budt så meget som 40 procent lavere end deres konkurrenter på grund af nye, automatiserede løsninger.

"I dag har stort set alle aftaler, vi ser, et element af automatisering inkluderet, og det er er med til at drive priserne signifikant ned på tværs af markedet," siger Jeff Augustin videre.

Det er blandt andet på områder som infrastruktur-support, vedligehold af applikationer og business process outsourcing, at virksomhederne i øjeblikket er i stand til at skære i omkostningerne, fordi der blandt andet er behov for færre medarbejdere.

Samtidig er cloud computing også med til at åbne for nye leverance-modeller med forskellige pris- og risiko-profiler, lyder det i artiklen hos CIO.

"Det store antal outsouring-kontrakter, der står til at skulle fornyes, kan fungere som en accelerator eller blive vendepunktet for et bredt cloud-gennembrud," udtaler Steve Hall, partner i Information Services Group (ISG).

Læs også:

Sådan benchmarker du din it-outsourcing og får mest ud af din investering

Sådan sikrer du dig en frugtbar outsourcing-aftale




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere