Mangel på it-folk - men hvad gør I egentligt selv?

Computerworld mener: Der er opbrud i den danske it-branche, der fyrer i massevis, men samtidig skriger efter nye folk. Fingeren peger tilbage på branchen selv.

Artikel top billede

I de seneste år har flere tusinder it-medarbejdere sagt farvel til deres skriveborde, kollegaer og vante arbejdsplads.

Ifølge firmaerne selv er det fordi, at arbejdets karakter har ændret sig, og fordi opgaverne nu kan løses andre steder i verden til en mere konkurrencedygtig pris.

Hele 85 procent af CSC's opgaver er lokationsuafhængige og kan nu løses i lavtlønslande som Indien og Vietnam.

Læs også:  Derfor vil CSC skille sig af med hver tredje danske medarbejder

Man kan sige, at it-erhvervet nu smager den medicin, som den digitale revolution længe har serveret for andre brancher og faggrupper.

Spørg bare typografen, den traditionelle sekretær eller alle de andre faggrupper, som har måttet se deres arbejdsområde skrumpe, ændre sig radikalt eller i sidste ende flytte til udlandet.

Uanset årsag er it-erhvervet i opbrud, og nye strukturer og opgaver fortrænger den gamle måde at organisere mange danske it-opgaver på.

Det er en proces, som den østrig-ungarske professor Joseph Schumpeter for over 100 år siden kaldte kreativ destruk­tion: Gammelt fortrænges af nyt i en konstant proces, hvis hastighed kun ser ud til at øges, i takt med at teknologien, standardiseringen af teknologien og kundernes forventninger udvikler sig.

Det er den proces, som CSC-fyringerne viser på helt lokalt plan: For godt nok fyrer CSC nu omkring 400 medarbejdere, men samtidig planlægger it-giganten af ansætte 150 nye medarbejdere.

Det er et voldsomt skridt på et dansk arbejdsmarked, hvor fokus på efteruddannelse, omplacering og fleksibilitet har gjort os til et af de mest effektive arbejdsmarkeder i verden.

Det er et skridt, som må have krævet lange overvejelser i CSC-toppen.

Mens omkostningerne til de afskedigede medarbejdere er en sikker udgift, er ansættelsen af 150 medarbejdere med de samme kompetencer, som mange andre virksomheder sukker efter, ikke uden udfordringer.

Branche- og arbejdsgiverorganisation ITEK under Dansk Industri advarer om, at Danmark i 2020 vil mangle 3.000 kandidater i it- og elektronikbranchen.

Samtidig taler ITEK om yderligere mangel på op til 3.000 kandidater med fokus på internet of things og big data - på trods af det stigende optag på it-rettede uddannelser.

Den analyse, som også antager, at en del af de eksisterende it-stillinger vil blive overtaget af universitetsuddannede kandidater, sætter fingrene på et ømt punkt.

Selv hvis optaget på it-rettede uddannelser mirakuløst voksede markant lige nu, ville der stadig mangle tusindvis af kandidater om få år.

Dermed peger fingeren tilbage på branchen selv - på både firmaer og på medarbejdere:

Efteruddannelse, opkvalificering, talentprogrammer og omstillingsparathed er dødsens alvorlige emner.

Hvis ønske-medarbejderen ikke findes derude, må vi skabe dem selv.

Læs også:

Derfor vil CSC skille sig af med hver tredje danske medarbejder

NNIT: Halvdelen af vores ansatte vil sidde i udlandet om få år

Derfor er der ingen vej uden om gigantisk fyringsrunde i IBM

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Sabio

    Disruption kommer til København: Ærlige AI-samtaler når Danmark

    Efter ti år i London, Madrid, Paris og Utrecht kommer Sabios AI-fokuserede program af arrangementer om kundeoplevelser, ‘Disrupt’, for første gang til Danmark.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest