Administrerende direktør stopper i Telenor Danmark - afløseren er fundet

Opdateret: Marek Slacik stopper som administrerende direktør i Telenor Danmark.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Telenor Danmark, der er ved at fusionere med Telia Danmark, skal have ny administrerende direktør.

Selskabet meddeler, at Marek Slacik stopper på posten.

Marek Slacik har haft CEO-stillingen i Danmark i de seneste tre år, men han skal nu være markedsdirektør i Telenor Sverige.

Den nye administrerende direktør i Telenor Danmark bliver hentet internt: 

"Jesper Hansen, der har været en del af topledelsen i Telenor Danmark gennem de sidste 15 år, overtager posten som konstitueret adm. direktør," meddeler Telenor.

Skal stå ved roret under fusionen

Kjell-Morten Johnsen, der er executive vice president i Telenor-koncernen, udtaler videre:

"Jesper kender bedre end de fleste det danske telemarked, og han er både respekteret og anerkendt på tværs af organisationen for sine resultater, sit engagement og sin ledelse."

"Det er egenskaber, som han får behov for resten af året, hvor vi skal fastholde vores position i markedet, mens vi venter på at få EU's godkendelse til at fusionere med Telia."

Jesper Hansen har været en del af topledelsen i Telenor i de seneste 15 år. I de seneste to år har han været kundedirektør med ansvaret for kundeservice og salgskanalerne, ligesomhan også har haft ansvaret for produktudviklingen og it-området. 

"Konkurrencen på det danske telemarked er hårdere end nogensinde. Vi har gennem de seneste par år arbejdet benhårdt på at få Telenor til at skille sig ud for den gode service, og jeg ser frem til at fortsætte i dette spor frem mod den forventede godkendelse af fusionen med Telia senere i år," udtaler Jesper Hansen.

Den danske telekrig

Det danske telemarked er i disse år præget af en benhård konkurrence, hvor ikke mindst Telenor har haft det svært i konkurrencen med TDC, 3 og Telia.

Sidste år blev det annonceret, at Telenor og Telia i Danmark skal smelte sammen til ét selskab.  

Fusionen, der stadig er ved at blive godkendt af de relevante myndigheder, har dog endnu ikke lagt en dæmper på priskrigen - og Telenor er et af de selskaber, der fører an med aggressive tilbud i øjeblikket.

Så sent som i sidste uge valgte Telenor igen at gå på strandhugst blandt ikke mindst TDC-kunderne ved at give kunder med det største 'Fri+'-abonnement fri tale og sms i hele EU.

Ifølge meddelelsen fra Telenor tiltræder Jesper Hansen den nye stilling som konstitueret adm. direktør den 1. juni 2015.

Det oplyses samtidig, at "han vil fortsætte i denne stilling frem til fusionen mellem Telenor og Telia efter EU-godkendelsen."
 

Læs også:

Telia og Telenor smelter sammen til ét selskab i Danmark

Stor-fusion: Telia & Telenor kan blive en bombe under TDC

Telenors nye våben: Sådan skal ny it-platform bruges

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld it-jobbank

    Mød 3.500+ it-talenter på IT-DAY 2026

    Hos Computerworld it-jobbank er vi stolte af at fortsætte det gode partnerskab med folkene bag IT-DAY – efter vores mening Danmarks bedste karrieremesse for unge og erfarne it-kandidater.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS