Region Sjælland annullerede stor it-kontrakt kort før anholdelser

Flere klager over forløbet af EU-udbud fik i sidste uge Region Sjælland til at droppe en stor hardwarekontrakt med it-firma, der er involveret i den store bestikkelsessag. Nu overvejer regionen af kulegrave sine it-indkøb.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Fredag i sidste uge valgte Region Sjælland at annullere et EU-udbud på levering af it-udstyr på op til flere hundrede millioner kroner.

Regionen var ellers klar til at skrive kontrakt med it-firmaet 3A-it, som i første omgang var udpeget som vinder af udbuddet.

Kontrakten med 3A-it lå klar til underskrift, men efter flere klager fra de øvrige tilbudsgivere - blandt andet fra Atea - valgte Region Sjælland at annullere udbuddet, som nu skal gå helt om.

Annulleringen af den store kontrakt skete kun fire dage før, at politiet i går anholdt 13 personer mistænkt for bestikkelse i forbindelse med blandt andet Regions Sjællands it-indkøb.

3A-it er dybt involveret i den store bestikkelsessag, hvor flere af firmaets medarbejdere er blevet varetægtsfængslet. Også Atea er involveret i den sjællandske bestikkelsessag, efter at politiet i går ransagede selskabet danske hovedkvarter i Ballerup.

It-direktør i Region Sjælland, Per Buchwaldt, bekræfter overfor Computerworld, at regionen har valgt at annullere det store EU-udbud.

"Indholdet af klagerne gjorde, at vi vurderede, at risikoen ved at underskrive en kontrakt, var for stor. Derfor foretrækker vi at lade udbuddet gå om," siger Per Buchwaldt til Computerworld

Han vil af hensyn til politiets efterforskning ikke udtale sig om, hvorvidt der er en forbindelse mellem det aflyste udbud og den verserende sag om påstået bestikkelse.

"Jeg kan ikke udtale mig om, hvorvidt der er en sammenhæng mellem det aflyste udbud og de ting, politiet efterforsker. Skulle det vise sig at være tilfældet, må det indgå i politiets efterforskning," siger Per Buchwaldt.

Han fortæller videre, at mistanken om mulig bestikkelse i Region Sjælland dukkede op for godt to uger siden.

"Vi blev bekendt med oplysninger, som tydede på, at der er virksomheder, som tilsyneladende overskrider nogle grænser for, hvordan man skal samarbejde med offentlige kunder."

"Det øjeblik, vi konstaterer, at der er et problem, tager vi kontakt til politiet," siger Per Buchwaldt, som ikke vil udelukke, at Region Sjælland vil gå i gang med en generel kulegravning af sine it-indkøb længere tilbage i tiden.

"Vi har behov for at få resultatet af politiets efterforskning, så vi kan vurdere, om vi står med et større problem, end det vi umiddelbart kan se. Så vil vi reagere i forhold til, hvad der måtte dukke op," slutter Per Buchwaldt.

Læs også:

Seks personer fængslet i it-bestikkelsessag i forbindelse med it-indkøb i Region Sjælland

Politiet ransager Ateas hovedkvarter i Ballerup

Sigtelse i bestikkelsessagen: Offentlige ansatte modtog penge og luksusrejser fra it-firmaer

Efter dagens 13 it-anholdelser: Stor sag under opsejling

Mere om samme emne

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. august 2025 ansat Mia Vang Petersen som Head of Marketing. Hun skal især beskæftige sig med at lede Norriqs marketingteam mod nye succeser. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing hos Columbus Danmark. Hun er uddannet Kandidat i Kommunikation fra Aalborg Universitet. Nyt job

    Mia Vang Petersen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Rasmus Stage Sørensen som Operations Director. Han kommer fra en stilling som Partner & Director, Delivery hos Impact Commerce. Han er uddannet kandidat it i communication and organization på Aarhus University. Han har tidligere beskæftiget sig med med at drive leveranceorganisationer. Nyt job

    Rasmus Stage Sørensen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Birthe Kamstrup som Data & AI Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at optimere datadrevne beslutningsprocesser til glæde for Norriq's kunder. Hun kommer fra en stilling som Teamlead/Senior Insight Specialist hos CompanYoung. Hun er uddannet i sociologi og har en bachelor i erhvervsøkonomi på Aarhus universitet. Nyt job

    Birthe Kamstrup

    Norriq Danmark A/S