Computerworld skriver her om de store problemer, politiet har med at løse dagligdags opgaver, fordi it-systemerne er fejlbehæftede og ikke taler sammen.
Artiklen er nedslåede læsning på et tidspunkt, hvor mange politikere i forbindelse med valget har slået på tromme for bedre vilkår for politiet, både til de traditionelle opgaver og ikke mindst i forhold til forebyggelse og opklaring i forbindelse med terror.
For selv om de eksisterende systemer fungerede upåklageligt, har politiet i dén grad brug for en opgradering af deres digitale værktøjskasse.
Uacceptabelt
I min optik bør vi ikke acceptere, at politiansatte, der kaster sig over en sag, der vedrører vores allesammens sikkerhed og tryghed, ikke er helt med fremme teknologisk og har adgang til hurtige, nemt tilgængelige og fleksible efterforskningsværktøjer, direkte på deres computere.
Det kan kun give samfundets modstandere en fordel, de slet ikke fortjener.
Men faktum er desværre, at den enkelte politiansatte må nøjes med redskaber, som langt fra er så sofistikerede, som det mange af os i det private erhvervsliv tager for givet i vores daglige arbejde.
De fleste større private virksomheder er eksempelvis langt bedre rustet til at analysere data end det politi, der er ansat til at beskytte os.
Hvis politiet reelt skal kunne holde sig på forkant, skal de kunne analysere store mængder data lynhurtigt, lave solide netværksanalyser, analysere billeder og tekst og kunne se det hele i et samlet overblik.
Ikke mindst for at spare mange politiarbejdstimer bag skrivebordene, så de kan bruge deres kræfter på at forhindre og opklare flere forbrydelser eller potentielle terroranslag.
De teknologiske muligheder i dag
Det danske politi burde som minimum have adgang til at benytte sig af teknologier, der sikrer de mest avancerede søgemuligheder. I dag findes søgeværktøjer, der kan indhente data fra alle tilgængelige registre.
Konkret betyder det, at hvis man indtaster søgekriterier (alder, fysiske træk og så videre) på en mulig gerningsmand, vil søgeværktøjet hurtigt kunne vise, hvor mange med de karakteristika, der enten er i fængsel, i udlandet eller andet, så de sorteres fra.
Tager vi udgangspunkt i den 22-årige gerningsmand, der indledte med at affyre 28 skud på Østerbro den 14. februar og endte med at dræbe to mænd og såre flere, ville den advarsel, som Kriminalforsorgen havde viderebragt PET, dukke op i en sådan søgning.
Havde det danske politi haft adgang til det søgeværktøj, ville de derefter via værktøjet være i stand til at indhente konktaktinformation på den relevante sagsbehandler, så de kunne undersøge sagen nærmere med det samme - og kun få minutter inde i eftersøgningen.
Derudover inkluderer de nyeste avancerede søgeværktøjer også ansigtsgenkendelses-software.
Konkret betyder det, at søgeværktøjet vil kunne genkende ansigter på billeder fra for eksempel offentlige videoovervågninger, hvilket kan få afgørende betydning, når gerningsmanden - ligesom det skete den 14. februar - flygter gennem Københavns gader.
Fortrolighed
Når man har med persondata at gøre, er det selvfølgelig afgørende at sikre folks rettigheder.
Ved disse teknologier vil der altid findes flere adgangsniveauer i forhold til fortrolighed. Der vil oftest være information, som alle har adgang til, dernæst klassificeret information og ikke mindst top-klassificeret information.
At sikre den rette fortrolighed er både en it-mæssig opgave men i lige så høj grad en uddannelsesmæssig opgave for politiet, så alle ansatte har retningslinjer for, hvordan persondata behandles.
Mønstre træder frem i bakspejlet
I forbindelse med drabene i København 14.-15. februar har politiets indsats været både rost og kritiseret.
I bakspejlet kan man altid se de sammenhænge, som ikke var tydelige i øjeblikket - og der er sagen fra i år beklageligvis ikke unik.
Bombemanden fra Boston, flykaprerne fra 9. september 2011 - alle var de registreret i mange systemer, men sammenhængen mellem en række af deres handlinger, væresteder og bekendtskaber stod først ubehageligt klar, efter de var lykkedes med at udføre deres terrorplaner.
Havde politiet haft det før beskrevne søgeværktøj til rådighed, ville efterforskerne have haft adgang til afgørende information inden for kun få minutter, når begivenhederne folder sig ud - og ikke efterfølgende.
En afgørende forskel, der kan redde liv.
Debatten om, hvorvidt politiet har behov for øgede beføjelser til at overvåge og granske information for at sikre os bedre mod terror og forbrydelser, ender tit i en diskussion om retssikkerhed og forbehold mod masseovervågning.
Jeg synes, det er ærgerligt, at der ikke sættes mere fokus på, hvor meget bedre forhold den enkelte politimand kunne have for at udføre sit arbejde, hvis de blot fik bedre værktøjer i hænderne.
Ikke mindst fordi der er meget, der kan gøres inden for de bestående rammer.
Offentlig-privat innovation er nødvendig
Dette kalder på et øget samarbejde mellem nye parter.
Det er essentielt, at centrale enheder i politiet sammen med private teknologieksperter får mulighed for at udvikle skræddersyede redskaber til netop politiets efterforskeres behov og arbejdssituation.
En sådan indsats på politiets område kunne hastigt bringe den enkelte politimands teknologi-virkelighed op på niveau med de udfordringer, vi står over for i vores nye, globaliserede virkelighed.
Det er og vil fortsat være svært at beskytte samfundet 100 procent mod enkeltindividers pludselige irrationelle og farlige adfærd.
Men det er muligt at gøre den enkelte politimands efterforskningsarbejde en del mindre procestungt og dermed hurtigere. Hvis vi forventer af politiet, at de til enhver tid skal kunne reagere effektivt og hastigt, må vi give dem værktøjer, der svarer til det, teknologien i dag formår.
