Artikel top billede

Foto: Microsoft

Denne Nokia 105-telefon sælges der 100 af i minuttet - og den nye version holder strøm i 35 dage

Imens Microsoft har store problemer på smartphone-markedet, så har Nokia 105-telefonen solgt over 100 millioner enheder siden 2013. Og nu får 105 en makeover.

100 millioner siden 2013. Så mange Nokia 105-telefoner er blevet solgt på verdensplan siden lanceringen af den lille, men meget traditionelle og "nokiaske" telefon, som minder om noget, der er sluppet ud af en tidsmaskine fra midt 00'erne.

100 millioner. Det svarer til 100 i minuttet - eller cirka to hvert sekund. Vi skal altså ikke helt afskrive interessen for en klassisk mobiltelefon eller feature-phone, som de også kaldet i dag.

Der er stadig stor interesse, og interessen ligger ikke kun i Afrika og andre U-landsområder.

Blandt andet fortæller Microsoft, at 105 er meget populær i Europa - nok på grund af Nokia-mærket - som en ekstra telefon til stranden, festen, børnene og så videre.

Hvorfor? Det er en klassisk feature-phone uden et hav af smarte apps, som ud over ringe og sms'e kan gå på nettet.

Og fordi den kun koster 180 kroner.

Nu kommer der en ny version af Nokia 105, som får nyt design og en vanvittig batterilevetid.

Vildt batteri og lommelygte
Den lille feature-phone får nu en velfortjent opdatering.

Blandt andet får designet et skub opad med inspiration hentet fra de større Lumia-smartphones, og samtidig kan "kontakt"-appen have over 2.000 kontakter. Det lyder måske som en ligegyldig ting, men i udviklingslandene er sådan en feature vigtig.

Samtidig får telefonen en opdatering til batteriet, så Nokia 105 kan være på standby i op til 35 dage. Så kan de store smartphones, som bryster sig af to dages batterilevetid, godt gå hjem.

Derudover kan du skille Nokia 105 fuldstændig ad, så du kan komme ind og gøre den rent eller udskifte specifikke dele.

Til sammenligning med de 100 millioner solgte enheder på to år havde iPhone 6, den mest populære iPhone til dato, været langet over disken 54 millioner gange tilbage i perioden september '14 til januar '15.

Den nye Nokia 105 er allerede klar til at købe nu.

Læs også: Microsoft fyrer 7.800 mand i sin mobil-division efter Nokia-fiasko - helt ny smartphone-strategi på trapperne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere