Microsoft: I kan stole på os - vi overvåger ikke og snuser ikke rundt

Microsoft partner-konference, Orlando: Det nye mantra for Microsoft er 'tillid': Du skal have tillid til, at selskabet ikke snuser i dine ting og misbruger de data, som du overlader til selskabet. Se Microsoft nye løfter til alle brugere her.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Microsoft partner-konference, Orlando: I en tid præget af spionskandaler, data-læk, overvågning og en lang stribe af privacy-problemer, begynder Microsoft at slå højt på tromme for selskabets sikkerheds-niveau.

Microsoft er klar over, at sikkerheds-bekymringer er blandt de tungeste barrierer, når it-cheferne begynder at overveje at rykke dele af it-infrastrukturen ud i cloud'en.

Hvem kigger med? Hvor befinder mine data sig? Hvem har adgang til data? Hvordan bliver data udnyttet?, lyder de typiske bekymringer blandt it-cheferne.

"Sikkerhed er i vores systemers core,' lyder det nu fra Microsoft, der erkender, at det primært handler om at skabe et godt og tillidsfuldt forhold til kunderne.

Ifølge Microsofts COO, Kevin Turner, handler det om at 'evangelisere' budskabet om, at Microsoft er til at stole på - altså at gentage budskabet igen og igen.

"Lad os få spredt budskabet om, at vi er bedst i cloud'en, og at vi er bedst til beskytte data i cloud'en. Vi sælger ikke jeres data. Vi snuser ikke i jeres e-mail, og vi kører ikke rundt i automatiske biler og overvåger jeres samtaler," lyder det fra Kevin Turner med henvisning til Google.

Google er kendt for at analyse eksempelvis den gratis gmail og udnytte indsamlede data fra søgninger og lignende til at optimere annonce-visninger.

Og det kommer ikke til at ske hos Microsoft, lyder det.

Ifølge Microsofts topchef, Satya Nadella, er tillid så vigtig, fordi vi afgiver oplysninger om alting.

"Alt om din historie og dit liv bliver samlet i cloud'en, hvor der kan være mange gode ting i at kunne analysere disse data. Men det skal bygges og designes med dig i centrum. Tillid er helt centralt. Man skal kunne stole på, at vi ikke misbruger dine data," siger han.

Her er de klare løfter

Samme budskab kommer fra selskabets juridiske topchef, Brad Smith.

Ifølge ham er alt og alle i verden - personer, organisationer, virksomheder og alle andre - for længst blevet dybt afhængige af internettets muligheder, hvor vores data, vores oplysninger og identitet er hvirvlet ind i et uoverskueligt og meget kompleks hele - mail, sociale medier, arbejde, blogs, foto, lagre og meget andet er steder, hvor vi afgiver vores spor.

"Det er en ganske særlig tid i teknologi-sektoren, og vi vil gøre, hvad vi kan, for at skabe tillid til teknologi-sektoren," siger Brad Smith.

Microsoft har derfor formuleret en række såkaldte 'commitments' om sikkerhed, som selskabet fremover vil arbejde efter:

- At opbevare alle data på en sikker måde.

- At sørge for at data altid er private og under brugerens kontrol.

- At håndtere data i henhold til loven.

- Ikke at crawle data med henblik på at optimere annoncering og lignende.

Læs flere artikler fra Microsofts partner-konference 2015:

Nu kommer de intelligente it-systemer, hvor alting smelter sammen.

Microsoft: Du kommer selv til at kunne vælge opdaterings-tempo i Windows 10 - stort set

Brug for oprydning i Microsofts partnerkanal: Her er de store muligheder for partnerne

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    Data Management Consultant

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    SAP S/4HANA Finance Lead

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job
    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job
    Henrik Vittrup Zoega, projektkoordinator hos Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland, har pr. 22. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Syddansk Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Henrik Vittrup Zoega

    Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland

    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

    Mads Linné Kaasgaard

    Renewtech ApS