Artikel top billede

Regningen stiger: Microsofts Nokia-opkøb har kostet gigant-beløb

Regningen for Microsofts opkøb af Nokias mobilforretning og den efterfølgende manglende effekt har kostet selskabet en økonomisk lussing af dimensioner.

10 milliarder dollars - eller hvad der svarer til omkring 68 milliarder danske kroner.

Det er den pris, Microsoft har måttet betale for, at daværende CEO Steve Ballmer i 2013 besluttede at købe finske Nokia.

Beløbet lød dengang på omkring 40 milliarder kroner, men Ballmers investering skulle vise sig at blive langt dyrere.

Nuværende Microsoft-direktør, Satya Nadella, har nemlig efterfølgende nedskrevet værdien af Nokia med op til 95 procent.

Han har samtidig erkendt, at opkøbet reelt var en fejl, fordi Microsofts satsning på mobilmarkedet aldrig er blevet til det, der skulle retfærdiggøre investeringen i Nokia.

Microsoft har meddelt, at der i finansåret 2015 har været nedskrivninger, integrations-omkostninger og omstrukturerings-omkostninger for samlet set 10 milliarder dollars.

Det skriver vores kolleger på det amerikanske Computerworld. 

I juli meddelte Nadella, at 7.800 mand i mobil-divisionen skal afskediges, og samtidig blev værdien af Nokia nedskrevet med 7,6 milliarder dollar.

Microsoft skal nemlig i mindre grad være en mobilproducent og i stedet fokusere på at skabe den bedst mulige software og de bedste tjenester, lød forklaringen fra Satya Nadella - læs mere om det her.

Læs også: Microsoft fyrer Microsoft fyrer 7.800 mand i sin mobil-division efter Nokia-fiasko - helt ny smartphone-strategi på trapperne

Den samlede regning er dog ifølge artiklen hos Computerworld.com på hele 10 milliarder dollars, når man lægger alle udgifterne sammen - herunder blandt andet også "udgifter til fratrædelsesordninger og nedskrivninger af visse aktiver, der hænger sammen med omstruktureringerne."

Samtidig har der også været betydelige udgifter til integreringen af Nokia i Microsoft, hvilket altså i det store hele har været spildte penge.

Så lidt fylder Windows Phone

Selvom Microsoft altså allerede har mistet omkring 68 milliarder kroner på købet af Nokia og fremover i højere grad vil fokusere på software frem for hardware, er det ikke planen at stoppe produktionen af egne smartphones helt.

I stedet mener Satya Nadella, at Microsoft skal blive bedre til at regne ud, hvor mange telefoner og modeller, det kan betale sig at producere og til at ramme de rigtige prisniveauer med telefonerne, har han tidligere forklaret til Wall Street Journal.

I Gartners opgørelse over det globale smartphone-salg i første kvartal i år lå Windows Phone på blot 2,5 procent mod 2,7 procent året før.

Førstepladsen gik stadig til Android med en global markedsandel på 78,9 procent ifølge Gartner, mens Apple på andenpladsen lå på 17,9 procent i kvartalet.

Læs også:

Microsoft fyrer Microsoft fyrer 7.800 mand i sin mobil-division efter Nokia-fiasko - helt ny smartphone-strategi på trapperne

Historien om Windows Phone og den barske kamp mod Android og iOS




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere