Artikel top billede

Foto: Cray.

DMI vælger overraskende placering af ny supercomputer - flyttes ud af Danmark

Meteorologerne på DMI får en ny supercomputer, der overtager ansvaret for beregninger af det danske (regn)vejr. Maskinen kommer dog ikke til at stå i Danmark. Se hvor den lander. Og hvorfor.

Fra foråret 2016 får en ny supercomputer ansvaret for vejrberegningerne på DMI.

Maskinen kommer fra den amerikanske producent Cray, og den skal placeres på Island.

DMI har beregnet vejrudsigter på computere i godt 30 år, men i takt med at den tekniske udvikling skifter, så skifter meteorologerne også maskinel. Det sker cirka hvert sjette år, og nu er det altså tid.

Læs også: Sådan regner DMI vejrudsigten ud med smart it

Vælger Cray igen

I løbet af foråret har DMI's nye supercomputer været i EU-udbud, og nu er vinderen bliver amerikanske Cray, som også står bag DMI's nuværende system fra 2008.

Den nye computer bliver installeret i to faser, hvor DMI i første omgang tredobler sin regnekraft i starten af 2016 for så at mere end tidoble i forhold til i dag ved en opgradering i starten af 2018.

Opgraderingen sker, når Intel frigiver en helt ny serie af processorer med betydelig mere regnekraft.

"I fase 1 sikrer vi, at vi får transformeret vores modeller til den nye platform, så vi i fase 2 er klar til at udnytte de nye teknologiske landvindinger, som altså allerede er på tegnebrættet. Idéen er med andre ord, at vi først anskaffer regnekraften, når vi er klar til at udnytte den fuldt ud, så vi ikke investerer i dyrere teknologi, end vi kan udnytte den," siger DMI's CIO, Thomas Kjellberg Christensen.

Fra Lyngbyvej til Island

Computeren skal drives fra distancen, eftersom isenkrammet kommer til at stå på Island, og DMI er placeret på Lyngbyvej i København.

Men det er der en god forklaring på.

"Når man driver en supercomputer i Danmark, går halvdelen af de samlede udgifter til strøm og køling. På Island falder det tal til 30 procent på grund af billig, grøn el fra jordvarme og vandkraft og på grund af deres klima, der sænker behovet for køling markant. Dermed får vi automatisk flere penge at købe hardware for."

Samtidig åbner placeringen på Island op for et nyt nordisk samarbejde.

Det er nemlig det islandske meteorologiske institut, Veðurstofa Íslands, som får det daglige ansvar for driften.

Som modydelse levere DMI meget detaljerede prognosedata den anden vej.

Samarbejdet går dog ikke kun på hardware og vejrmodeller, men også på forskningsområdet, hvor begge institutter har store interesser i Arktis.

Den forøgede regnekraft kommer ifølge DMI danskerne til gode i form af mere præcise prognoser, vejrudsigter og ikke mindst varsler.

Nogle af Danmarks voldsomme vejrfænomener er nemlig svære at indfange med traditionelle vejrmodeller. Det gælder særligt skybrud.

Læs også:

Ny liste: Her er verdens - og Danmarks - vildeste computer

Computerworld på besøg: Her er DTU's supercomputer, der regner til du segner




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere