Artikel top billede

Efter næsten fire uger: Så meget fylder Windows 10 på markedet

Microsofts Windows 10 har nu snart været på markedet i fire uger. Se her, hvordan det nye styresystem klarer sig.

Det er nu snart ved at være fire uger siden, at Microsoft frigav sit nye Windows 10-styresystem.

Rigtig mange forbrugere har allerede benyttet sig af den gratis opgradering, og markedsandelen vokser derfor også ganske hurtigt i disse uger. 

Det viser den seneste statistik fra Statcounter over det globale marked for operativsystemer til computere og tablets i perioden den 17. til 23. august.

Her ligger Windows 10 på en global markedsandel på 5,57 procent, mens Windows 8 og 8.1 tilsammen står for 15,83 procent ifølge Statcounter.

Det mest udbredte styresystem er fortsat Windows 7 med en markedsandel på 48,16 procent, mens XP ligger på 8,81 procent.

Apples OS X - hvor der snart kommer en ny version, El Capitan, som du kan læse om her - ligger på 7,37 procent, mens iPad'ens iOS har lige knap seks procent.

Det gratis Windows 10

I den seneste statistik fra danske FDIM, der dækker perioden den 10. til den 16. august, ligger Windows 10 på en markedsandel på 4 procent.

Windows 10 er en gratis opgradering for langt de fleste Windows-brugere, og der er næppe tvivl om, at den strategi fra Microsofts side vil give pote i forhold til hurtigt at sikre en massiv udbredelse af det nye styresystem.

Mens der har været fart på Windows 10-installationerne siden den 28/29. juli, hvor systemet blev frigivet, har det haltet noget mere med den nye Edge-browser fra Microsoft.

Det er nemlig langt fra alle Windows 10-brugere, der vælger også at benytte den nye Microsoft-browser, der kommer sammen med styresystemet. Læs mere om den situation her.

Læs også:

Nu har vi så fået Windows 10 - men drømmen om et nyt pc-boom krakelerer

Windows 10 stormer frem - men Edge-browseren kan slet ikke følge med

Vi har testet den endelige version af Windows 10: Her er dommen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere