Nu kan du droppe tv-pakken og gå rent bredbånd: Her er tre konsekvenser

Danskerne får nu mulighed for at helt at droppe tv-pakken og i stedet kun betale for bredbånd over kabel-nettet. Her er tre mulige konsekvenser.

Artikel top billede

ComputerViews: Først var der kun flimmerkassen. Så kom internettet.

Dette er den historiske årsag til, at mange hundrede tusinde danskere i årevis har været tvunget til også at betale for en tv-pakke, hvis de ville have bredbånd via kabel-tv-nettet.

Kablerne blev nemlig lagt ud i en tid, hvor formålet var at levere tv-signaler, og da selskaber bag så senere begyndte også at levere bredbånd via denne infrastruktur, skete det af tekniske (og forretningsmæssige) årsager som kombinationspakker med både tv og bredbånd.

I de seneste par uger er der imidlertid sket en markant udvikling på dette område.

Så mange danskere berører det

Først meddelte YouSee, at kunderne fra slutningen af første kvartal 2016 vil kunne købe bredbånd uden samtidig også at skulle vælge en tv-pakke fra YouSee.

Få dage senere trumfede ærkerivalen Stofa den udmelding med et identisk tilbud - dog med den lille krølle på halen, at Stofa er klar med sit tilbud allerede i løbet af fjerde kvartal i år.

Læs også: Stofa i direkte angreb mod YouSee - kopierer opsigtsvækkende bredbånds-tilbud - men lancerer det før YouSee

Beslutningerne fra YouSee og Stofa kan potentielt få stor betydning for rigtig mange danskere.

YouSee har næsten 1,2 millioner kabel-tv-kunder og cirka 440.000 bredbåndskunder. Stofa har 480.000 tv-, bredbånds- og telefonikunder.

Her er tre mulige konsekvenser af, at både YouSee og Stofa nu åbner op for bredbånd uden tv i kabel-nettet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

1) Priskrig på bredbånd

Det taler for: Der kommer nu til at være noget mere trængsel på det danske marked for rene bredbåndsløsninger.

Mange husstande vil få flere forskellige løsninger at vælge imellem: Bredbånd over kabel-tv-nettet, en fiber-leverandør eller en 4G-forbindelse? 

Jo flere der er om buddet, jo større sandsynlighed er der for en priskrig på de rene bredbåndsprodukter.

Det taler imod: Effekten er dog meget afhængig af, hvad prisen bliver for de rene bredbåndsløsninger hos henholdsvis YouSee og Stofa.

Hvis den ikke er mærkbart lavere end prisen for bredbånd + tv, er det nok tvivlsomt, hvor mange danskere, der rent faktisk kommer til at opsige tv-pakken.

Samtidig er det langt fra alle danskere, der ligefrem har en hel palet af muligheder på bredbåndsområdet, og det taler også imod en decideret priskrig.

Artiklen fortsætter under billedet ...

2) Masseflugt fra tv-pakkerne

Det taler for: Tv-pakkerne er et levn fra fortiden, hvor man som forbruger på den måde fik adgang til det et bredt udvalg af indhold til flimmerkassen - fra Robinson til TV2 News, Discovery og en pæn bunke kanaler fra mere eksotiske lande.

Med internettet, streaming og smart-tv-bølgen er det imidlertid blevet muligt selv at vælge, hvad man vil se - og hvornår. Betalings-mulighederne har også bevæget sig i retning af et mere forbrugsafregnet setup. 

Læs også: Fremtidens tv-løsninger på vej - men det er ikke det, vi lige er blevet præsenteret for

Det vil potentielt kunne føre til en masseflugt fra tv-pakkerne, at kabel-tv-kunderne nu kan fravælge denne del af "pakken" og i stedet bruge spareskillingerne på Netflix, HBO, Viaplay og andre tjenester.

Det taler imod: Der er stadig mange danske hjem, der lever fint med tv-pakkerne, hvor man får et pænt udvalg af indhold, som man kan zappe rundt i fra sofaen.

Ønsker man at se alt fra Champions League-fodbold til CNN og De unge mødre, kan den billigste løsning meget vel være en tv-pakke frem for en stribe abonnementer til diverse streaming-tjenester.

3) Vildt innovations-ræs

Det taler for: Både YouSee og Stofa har nu indset, at tv-pakkernes tid snart er omme, og selskaberne er allerede begyndt at lancere nye digitale tjenester, der er baseret på streaming on demand.

Læs også: Presset YouSee klar med kæmpe strategi-skift: Erkender at kampen til streaming er tabt

Innovations-hastigheden er dog intet mindre end hæsblæsende hos de internationale konkurrenter, så de danske spillere kan bestemt ikke lette presset på speederen.

Det samme gælder tv-kanaler som TV2, DR og Viasat-kanalerne.

Det taler for  et vildt innovations-ræs i de kommende år i retning af nye digitale tjenester - alt sammen til glæde for de danske forbrugere.

Det taler imod: Hele markedet for tv-løsninger har i en række år været alt for konservativt og fastlåst.

Det er eksempelvis meget sigende, at den mest populære streaming-tjeneste i Danmark, Netflix, er fra Californien.

Samtidig vil mange spillere i branchen have en interesse i, at bevare tidligere tiders indtægtskilder så længe som muligt, og selvom den strategi naturligvis ikke holder på længere sigt, kan det bremse nytænkningen på markedet.

Annonceindlæg tema

Identity & Access Management er blevet rygraden i digital sikkerhed

Denne side indeholder artikler med forskellige perspektiver på Identity & Access Management i private og offentlige organisationer. Artiklerne behandler aktuelle IAM-emner og leveres af producenter, rådgivere og implementeringspartnere.

Navnenyt fra it-Danmark

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Michael Benner som Senior Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med Microsoft Fabric Accelerator Framework herunder videreudvikling af frameworket, kundeimplementeringer og pre-sales opgaver. Han kommer fra en stilling som løsningensarkitekt hos Columbus Data & AI. Han er uddannet Økonomistyring fra Aalborg Universitet. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansat i revisionsbranchen hos PwC Forensic og Deloitte Forensic. Nyt job

Michael Benner

Norriq Danmark A/S